Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
LYT!Det er krisetider og endda på flere planer. Det kan være svært at rumme, men til netop det kan kunsten være et værktøj. Torsdag 22. sætter digtere og forfattere ord, tanker og følelser på klimakrisen, når Café Mellemrummet på Nørrebro åbner dørene til en gratis aften med oplæsninger og open mic. Du kan blandt andre opleve Rasmus Daugbjerg og Julie Sten-Knudsen, hvis anmelderroste værker begge kredser om netop klimakrisen og Jordens sårbarhed. Efter oplæsningerne er mikronen åben for, at enhver kan lufte sine tanker og følelser om klimaet og naturen. Læs mere her.