Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til knuste hjerter, denne uge er sceneinstruktør Anna Balslev gæst.

Skal jeg fortælle min kæreste sandheden om hendes ’talent’?

Læserens kæreste er - desværre - begyndt til croquis. Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Læserens kæreste er - desværre - begyndt til croquis. Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Lyt til artiklen

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Min kæreste er begyndt til croquis – som tegner. Jeg er ikke misundelig på, at hun tegner nøgne mænd og damer, problemet er hendes tegninger. De er ikke gode, virkelig ikke, altså virkelig. Men denne ugentlige croquis-seance har vækket hendes lyst til at tegne, så nu vrimler det med papir og grej herhjemme.

Jeg er kommet til at sige, at hun er blevet bedre, og nu er hun i gang med at tegne en tegning til vores ven, der fylder 30 snart. Jeg krummer tæer ved tanken. Hvordan får jeg hende til at holde op? Er jeg smålig?

Mvh. Hobbyfob

Gæsteredaktør Anna Balslev:

Kære Hobbyfob

Er du tegner? Eller skabsdigter? Kan du godt lide at tage billeder af landskaber, farvede døre og vindueskarme med katte, når du er på ferie? Er du optaget af madlavning, af at løbe? Vi lever i en verden af evigt smagsdommeri, og en hurtig mediekultur tvinger os til at rate alting enten godt eller dårligt.

Når du ser din kærestes tegninger og tænker, de er grimme, er det så måske, fordi du, ligesom alle os andre, er indoktrineret til at tro, at der findes et enten-eller? Kunst, også hobbykunst, er hverken god eller dårlig. Det er proces.

Jeg er selv i et parforhold bestående af to kunstnere, jeg skal både forholde mig til, hvad min kæreste synes om det, jeg laver, samtidig med at jeg skal forholde mig til, hvad jeg synes om det, han laver. Jeg skriver det her, dagen efter jeg har haft en premiere på en forestilling, jeg har arbejdet på i halvandet år. Og jeg ved, min kæreste elsker det, jeg er nået frem til, samtidig med at han også er ærlig om, hvilke dele han ikke bryder sig om.

Den samtale ville jeg ikke være foruden. For den skaber rum til at være ærlige med hinanden, uden at vi gør os til dommere. Jeg ville tage en ærlig snak. Den er hård, men kan ende SÅ godt.

»Skat, det er ikke lige mig. Men jeg ELSKER dig for at gå op i noget unyttigt. Det starter en ild i dig, der udvider vores verden med poesi, skrøbelighed og interesse«.

Og hvem ved, måske hendes tegninger bliver udstillet på et interaktivt futuristisk MoMA om 150 år og hyldet for hendes banebrydende måde at se kroppen på med en enkel, akavet og kompromisløs streg. Hvad der var godt i går, er dårligt i morgen, so who are we to judge?

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære Hobbyfob

Jeg er gået i gang med at hækle. På den der sporadisk besatte måde, hvor der nogle gange går uger, uden jeg rører det, og så pludselig en weekend laver jeg noget, der ligner en vest. Jeg har endnu ikke færdiggjort andet end et par skæve karklude. Jeg har brugt hundredvis af kroner på garn og hæklenåle i alskens størrelser.

Lige nu står der et kar med garn i stuen, mens op til flere vakkelvornt halvfærdige stykker tøj hjemsøger resten af mit hjem. Senest et ret smukt forsøg på en sweater, som er blevet lidt for smal og alt for lang, som en slags snæver sovepose med små ærmegab.

Det er med andre ord ikke en oplagt karrieremulighed endnu. Og jeg tror heller ikke, min kæreste elsker den hobby endnu. Rod, garnstumper og tvivlsom kvalitet blandt andet. Men han har faktisk været sød til at påskønne det, støtte det, også uden at være overøsende. Ja, kritisk er han endda en gang imellem, og det sårer da mit lillestore stolte hjerte, og så jeg har svaret igen med, at hans strikning kun førte til en enkelt hue, som ikke når ned om mine ører. Fordi, ja, den var til mig, hans første kreation.

Det er skrøbeligt at lave noget, som andre mennesker skal se, især hvis det ikke er noget, man har taget en lang uddannelse i, og derfor skal éns blik være venligt. Hvis man er bange for at lyve om kvaliteten, kan man sige noget om mod og unødvendighed. Jeg er ikke færdig med at hækle, og jeg håber, din kæreste bliver ved med at lave pilrådne tegninger og giver dem til alles fødselsdage. Nu vil jeg tage den hue på, jeg for længe har ladet ligge på hylden, og så gå ud i kulden med frosne ører og tænke på, at nogen har brugt tid på mig.

Felix Thorsen Katzenelson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her