Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er meget ulykkeligt forelsket i en, jeg ikke kan få. Det er en slags forelskelse, som jeg aldrig har oplevet så kraftfuld før. Vi har en meget stærk forbindelse, oplever jeg, men jeg er ensom, trist og ulykkelig meget af tiden, da han er gift.
Vi har haft en relation i halvandet års tid nu. Det, der forvirrer mig, er, at han ikke har udtrykt, at han vil gå fra sin kone. Tværtimod siger han, at de ikke har et dårligt parforhold, men at han synes, jeg er fantastisk og derfor har svært ved at lade mig være.
Jeg tænker godt, han kan være oprigtig glad for mig, selv om han bliver hos hende. Men det hårde er, at jeg længes rigtig meget efter ham.
Jeg har aldrig været forelsket, som jeg er nu. Jeg har også en stor frygt for det enorme savn og den ensomhed, der kommer, hvis jeg bryder med ham.
Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker om situationen? Jeg er så indhyllet i situationen, at jeg har svært ved at se tingene klart.
Mvh den anden
Gæsteredaktør Anne Niluka Iversen:
Kære den anden
Jeg vil indlede med at sige, at det går over. Alle følelserne, savnet og frygten. Det går alt sammen over. Især når det går op for dig, at den relation, du indgår i, primært handler om ham og ikke om jer. Det kan sagtens være, at han har følelser for dig og kan lide dig.
Problemet er bare, at han langt bedre kan lide sig selv. Han elsker at give den som interessant kvindebedårer, som travl og dygtig i sit job og som pligtopfyldende familiefar. Du spiller en birolle og bidrager med noget til spændingskurven i den klichefyldte dramaserie, han kalder et liv. Det samme gør hans kone i øvrigt. Hun er ikke bedre end dig, I udfylder blot hver sin funktion.
Han har endda været relativt ærlig omkring sine intentioner. Jeg tror, du gør klogt i at forholde dig til det, han rent faktisk siger og gør, i stedet for det, du ville ønske, hans ord og handlinger betød. Lige nu lever du af de brødkrummer, han kaster din vej, og af illusionen om, hvad I kunne være. Det gør du på baggrund af nogle konstruerede situationer, hvor du kun oplever ham i de rammer, han lader jeres forhold udspille sig i. Det giver ham alle muligheder for at fremstå fantastisk, men gad vide, hvor interessant han egentlig er en gråvejrsdag i forvasket dillerbuks og med morgenånde?
Kærlighed kan gøre ondt, men den skal ikke gøre det, og ingen fortjener at have det, som du har det. Slet ikke når den anden i virkeligheden mest er forelsket i sig selv.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære den anden
Engang sagde en kvinde til mig: »Du er hans præmie«.
Jeg var kommet til en fredagsbar under armen på et menneske, der var noget ved noget. Jeg kunne godt lide den opmærksomhed, kvinden gav mig, jeg kunne godt lide at være nogens guldmedalje. Jeg forstod nok godt, at der var andre præmier i køen før og efter mig, men lige der var jeg bare blændet.
Så finder man ud af at, man nok bare er en trøstepræmie i skinnende plastik. Et billigt trofæ, som den anden kan studere sit spejlbillede i. Jeg tænker på Anne Linnet, der synger Tove Ditlevsen på ’Episode’:
»Så nåede solens stråler det triste hotel, eventyret slap os, og vi så, at vi var nøgne«.
Der kommer altid noget dagslys, og så vil du se, hvor støvet der er i det mørke kammer, han har lagt dig og din forelskelse ind i. Jeg tror ikke, der bor noget stort eventyr i den relation, det lyder mere som en afstumpet, kold novelle.
fortsæt med at læse
