Alexander Bryld Obaze har ikke behov for at stå forrest i kampen for repræsentation, men er glad for, at det er ved at være slut med at finde sig i idioter, bare fordi de er dygtige.

»Da jeg åbnede mailen, var jeg ved at græde ned i mine pomfritter over, at jeg fik nej igen«

Foto: Emil Bay Gregersen
Foto: Emil Bay Gregersen
Lyt til artiklen

»Jeg har altid været fodboldspiller og kom i 2. division som 16-årig. Men da jeg skulle i gymnasiet, sagde jeg til min mor: »Jeg vil være skuespiller«. Min mor rynkede øjenbrynene og bladrede over til læge. Men jeg holdt fast. Og så sagde hun: »Nå, men så må vi finde et gymnasium med drama«.

På det tidspunkt begyndte folk at synes, at jeg var lidt mærkelig. Jeg er vokset op i det her meget testosteronprægede miljø, og så skulle jeg til at lege med følelser. Mine jyske venner var forundrede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her