Laura Løwes scenografier skal være gavmilde og vække følelser. Som når en familie skændes i et alt for lille rum, eller kærligheden udspiller sig i en bedemands liljeduftende kælder.

Da forestillingen sluttede, havde hun sørget for, at der pludselig lugtede råddent i teatersalen

Foto: Emil Bay
Foto: Emil Bay
Lyt til artiklen

»Det er nok den mest offentlige hemmelige verden, teatret. Måske fordi billetterne er så dyre. Jeg kan godt forstå, at man som ungt menneske ikke vil betale 400 kroner for at sidde stille en onsdag aften og se noget, man ikke ved, hvad er.

Dem, jeg kender, går aldrig i teatret, men de går på kunstmuseum. Det kan folk godt overskue. Det er noget med, hvilke rum man placerer en fortælling i, der gør, om folk tror, det er noget for dem eller ej. Jeg tror, man ville kunne nå længere ud, hvis man også placerede scenekunst andre steder end på teatrene – og på andre tidspunkter. Måske også noget, man lettere kan gå til og fra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her