Ibyen beder anonyme københavnere om at dele de historier, der normalt bliver i mørket. Denne gang fortæller en 26-årig mand, der søgte en bolig, men fik noget helt andet.

»Vi startede i missionæren, det var hendes yndlingsstilling, sagde hun. Bagefter ville hun vide, hvad min var«

Fotocollage Aya Walid
Fotocollage Aya Walid
Lyt til artiklen

For nogle år siden manglede jeg et sted at bo, og jeg ville gerne bo i et kollektiv.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvor besværligt det er at komme ind i sådan ét – i hvert fald i København. Man skal skrive ansøgninger, sælge sig selv, til samtaler – nogle gange flere – og til samtalerne sidder der så gerne seks mennesker og interviewer dig på skift. Altså. Det er ikke rart.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her