Hver mandag giver vi dig Ibyens Top 3, hvor Ibyen-redaktionen gennemtrawler Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger tre bud til din uge i byen. Få Ibyens Top 3 ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
Guiden gælder fra 26. august til 1. september 2019.
Se!Hvis du elsker science fiction-film, og også er glad for at nørde rundt i filmene, efter du har set dem, så skal du til Science Faction. Her diskuterer videnskabelige eksperter science fiction-film over en øl med udgangspunkt i klip fra konkrete film.
I morgen, tirsdag, er der tema-aften om DNA og fremtidens dinosaurparker. Med udgangspunkt i Steven Spielbergs ’Jurassic Park’ fra 1993, vil den videnskabelige direktør for ZOO, Bengt Holst, give et bud på, hvordan han ville bygge en zoologisk have til dinosaurer. Derudover vil ’ancient DNA-forsker’ Morten Erik Allentoft samt palæontolog Jesper Milan fortælle om deres ekspertområder og diskutere Jurassic park.
Det er altså i morgen, tirsdag, at dinosaurerne overtager Comedy Zoo, Knabrostræde 19, Kbh, kl. 18-22. Den første time er sat af til ankomst, debatten begynder kl. 19. Billetterne koster 85 kr. og 70 kr. for studerende, og du kan købe dem her. Læs mere om Science Faction på deres Facebookside.
Lyt!Beatpoeten Claus Høxbroe har de senere år turneret København rundt, og det gør han stadig. I morgen, tirsdag, kan du komme til ordkoncert i den over 160 år gamle hatteforretning Petitgas i Købmagergade, hvor han performer sammen med trompetisten Jonas Scheffler.
Høxbroe finder mange af de særlige og til tider lukkede rum i København, åbner dem op og skaber liv med sine optrædener. Hatteforretningen Petitgas er bevaret, som den blev bygget og indrettet i sin tid med pudderdåse, kasseapparat, hattemåler, reoler og spejle.Det koster 100 kr. plus gebyr, og du kan købe billetterne her.
Drik!Hvis du ikke allerede vidste det, så er der åbnet en ny cocktailbar i Dronningens Tværgade. Den hedder Blush og ligger under baren Dandy. Cocktailbaren er indrettet Miami-flamboyant med et kig til Hollywood og med en masse lyserødt, guldtapeter og kæmpe Gucci-flamingo-print på væggen bag baren.
Bag baren står cocktailnørder klar, og de lover, at drinksene ikke tager længere tid at lave, end at du kan nå videre til middag i området.
Blush ligger i stueetagen på Dronningens Tværgade 9 i København, og de har åbent ons-tors 17-02, fre 16-04 og lør 18-04.
fortsæt med at læse