0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ibyens madklummeskribent i opråb: Det er din forbandende pligt at melde afbud, når du ikke kan komme

Det er for nemt at sjofle de ventende restauranter, når man kun har forpligtet sig med et klik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yves Le Lay
Foto: Yves Le Lay

Servietterne lå klar, men gæsterne kom aldrig. Foto: Yves Le Lay

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Tom

Sådan lød overskriften, da den københavnske kok Yves Le Lay fra Restaurant Nærvær på Christianshavn i sidste uge skrev et indlæg på Facebook.

Opslaget var akkompagneret af et billede af to sammenrullede menuer med navnene Tom & Hannah på. Det med menuerne er en gimmick, Yves benytter sig af på sin meget intime restaurant med plads til ikke mere end 8-10 spisende per aften.

Han gør det for at få gæsterne til at føle, at det er en personlig invitation til en privat middag med bordkort.

Men ak, Tom og Hannah dukkede aldrig op. De blev bare væk, selv om de havde booket bord, og de indskrev sig dermed i den statistik, der i restaurationsbranchen har overskriften ’no-shows’.

Og det blev den berømte dråbe for Yves, der skrev en længere tekst, hvor han i utvetydige, om end høflige vendinger læste Tom teksten om, hvad no-shows gør ved hans restaurant og ved ham. En tekst, Tom nok aldrig læser. Og en tekst, som prompte afstedkom en strøm af sympatitilkendegivelser fra store og små i branchen, der blot understregede, at Yves langtfra er alene om frustrationen.

Du er femte kolonne

No-shows er ikke det samme som aflysninger.

Når man aflyser sit bord i tide, kan restauranten enten nå at afsætte det til anden side eller tage sine forholdsregler i køkkenet og på gulvet, måske ovenikøbet sende en time-aflønnet hjem, så man kan spare lønkronerne og få det hele til at gå nogenlunde op.

Det er irriterende, men shit happens, og tak, fordi du huskede at ringe.

Er du no-show derimod, så er du røven af fjerde division. Du er femte kolonne. Du er livets bærme. Du er den, der bare bliver væk, når hele restauranten fra opvask over køkken til gulv og bar er klar til at tage imod dig.

Alt er tilrettelagt for dig. Det er penge ud ad vinduet for restauratøren og, endnu værre, et klokkeklart signal om, at du vil skide på andre menneskers eksistensgrundlag.

Det er nemlig faktisk netop sidstnævnte, der er på spil.

Du er livets bærme. Du er den, der bare bliver væk, når hele restauranten fra opvask over køkken til gulv og bar er klar til at tage imod dig