Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Servietterne lå klar, men gæsterne kom aldrig. Foto: Yves Le Lay
Foto: Yves Le Lay

Servietterne lå klar, men gæsterne kom aldrig. Foto: Yves Le Lay

Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Ibyens madklummeskribent i opråb: Det er din forbandende pligt at melde afbud, når du ikke kan komme

Det er for nemt at sjofle de ventende restauranter, når man kun har forpligtet sig med et klik.

Klummer

Kære Tom

Sådan lød overskriften, da den københavnske kok Yves Le Lay fra Restaurant Nærvær på Christianshavn i sidste uge skrev et indlæg på Facebook.

Opslaget var akkompagneret af et billede af to sammenrullede menuer med navnene Tom & Hannah på. Det med menuerne er en gimmick, Yves benytter sig af på sin meget intime restaurant med plads til ikke mere end 8-10 spisende per aften.

Han gør det for at få gæsterne til at føle, at det er en personlig invitation til en privat middag med bordkort.

Men ak, Tom og Hannah dukkede aldrig op. De blev bare væk, selv om de havde booket bord, og de indskrev sig dermed i den statistik, der i restaurationsbranchen har overskriften ’no-shows’.

Og det blev den berømte dråbe for Yves, der skrev en længere tekst, hvor han i utvetydige, om end høflige vendinger læste Tom teksten om, hvad no-shows gør ved hans restaurant og ved ham. En tekst, Tom nok aldrig læser. Og en tekst, som prompte afstedkom en strøm af sympatitilkendegivelser fra store og små i branchen, der blot understregede, at Yves langtfra er alene om frustrationen.

Du er femte kolonne

No-shows er ikke det samme som aflysninger.

Når man aflyser sit bord i tide, kan restauranten enten nå at afsætte det til anden side eller tage sine forholdsregler i køkkenet og på gulvet, måske ovenikøbet sende en time-aflønnet hjem, så man kan spare lønkronerne og få det hele til at gå nogenlunde op.

Det er irriterende, men shit happens, og tak, fordi du huskede at ringe.

Er du no-show derimod, så er du røven af fjerde division. Du er femte kolonne. Du er livets bærme. Du er den, der bare bliver væk, når hele restauranten fra opvask over køkken til gulv og bar er klar til at tage imod dig.

Alt er tilrettelagt for dig. Det er penge ud ad vinduet for restauratøren og, endnu værre, et klokkeklart signal om, at du vil skide på andre menneskers eksistensgrundlag.

Det er nemlig faktisk netop sidstnævnte, der er på spil.

Du er livets bærme. Du er den, der bare bliver væk, når hele restauranten fra opvask over køkken til gulv og bar er klar til at tage imod dig

Ringer gæsterne op

I Danmark viser data fra Dinnerbooking, som er det største bookingsystem på markedet med mere end 13 millioner gæster om året, at cirka 1 procent af deres bookinger er no-shows. De skønner dog, at halvdelen af alle no-shows ikke bliver registreret, så tallet er nok dobbelt så højt. Det er ikke et tal, der bør få nogen til at gå konkurs.

Men en hurtig rundspørge til 13 kokke og restauratører i byen fortæller mig en anden historie. 10 af dem svarede mig, at no-shows er stort problem, og at det vokser.

For dem er 10-15 procent et mere retvisende tal. Og det er problem for alle. Om du har otte pladser eller 200, det er sådan set ligegyldigt, når man ved, hvor smal indtægtsmarginen er i branchen. To af restauratørerne, som fortalte mig, at problemet var til at overskue, fortalte mig til gengæld også, at de brugte meget tid på at ringe til samtlige reservationer for at tale med gæsterne og sikre sig, at de nu også dukkede op til deres booking.

I hvert fald fredag og lørdag, som er de økonomisk vigtigste dage på ugen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor er no-shows så stort et problem? Er folk bare generelt mere ligeglade og mere uhøflige end før i tiden? Ikke hvis man spørger de gamle restauratører.

Og alle, jeg spurgte, siger også, at intermedierende webportaler som Dinnerbooking i det store hele har gjort deres arbejde betydeligt nemmere, men at der muligvis også er en bagside ved elektronikken: Det er simpelthen for nemt at booke bord.

Engang talte man sammen

Kan du huske, hvordan det var at booke bord før internettet? Nej? Men det kan jeg.

Man fik anbefalet restauranten, hørte om maden igennem venner, fandt telefonnummeret i telefonbogen, ringede op og talte med et rigtigt menneske, som måske ovenikøbet var restauratøren eller, gys, kokken selv.

Man hørte om menuen og vinene etc. Vi glæder os til at komme. Vi glæder os til at se jer. Alt det, som to høflige mennesker i et sælger-køber-forhold udvekslede før i tiden.

I dag ...? Altså, hvis ikke jeg kan booke via Dinnerbooking eller deslige, så orker jeg det faktisk ikke. Hvis der kun er et telefonnummer, får jeg hovedpine helt ud i tæerne alene ved tanken om at skulle ringe op og tale med et rigtigt menneske, som har følelser og forventninger, og som i øvrigt nok ikke forstår dansk. Og skal jeg så til at tale engelsk? Vorherre til hest. Glem det.

Lad os tage et andet sted hen.

Et par klik på en knap, en bekræftelse per sms. Ja tak. Det er nemt. Og måske er det for nemt også at løbe fra en aftale, man har indgået med en hjemmeside fremfor en aftale, man har indgået med en person af kød og blod? En person, som måske oven i købet skal lave eller servere din mad.

Hold nu kattelemmen lukket

Det er naturligvis muligt for restauranter via de her bookingportaler på forhånd at kræve et beløb af folk ved booking af bordet, og det er også muligt at opkræve folk for at blive væk, såfremt man får deres kreditkortnummer ved bordbooking.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men de færreste restauranter tør det. De er bange for at skræmme kunderne over til den italienske restaurant på den anden side af gaden. Og så hård som konkurrencen er her i byen, forstår man det jo godt.

Så kære Tom: Det er muligt, at du blev lovligt forhindret. For fanden, der kunne jo være sket noget alvorligt med dig og Hannah! Men statistikken taler ikke for, at noget sådan er tilfældet. Den taler for, at du bare blev væk.

Jeg tror ikke på, at den teknologi, der gør vores hverdag nemmere, nødvendigvis gør os til dårligere mennesker. Men jeg tror, at den leverer en magelig kattelem. Og det er din forbandede pligt, Tom, at sørge for at holde den kattelem lukket, opføre dig ordentligt og pænt melde afbud, når du ikke kan komme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce