Marts 2020. Jeg står på floor. Igen. Drikker white russian af et plastikkrus. Jeg tørrer sveden af min overlæbe med en endnu mere svedig håndryg.

Mine venner må skrige mig ind i øret for at føre en samtale. Jeg mærker bassen dybt inde i min brystkasse. Jeg skal tisse, men må stå i kø i 20 minutter, fordi pigetoiletterne altid er overrendt. Jeg vil skylle mit ansigt under en kold hane, men vasken er stoppet til af bræk. Mine babyhår klistrer sig fast til min glinsende pande.