Hovedruten til helvede må være en tro kopi af ruten ned ad Vesterbrogade. Eller en hvilken som helst anden tungt trafikeret vej i København på en hverdagsmorgen. Jeg tager hver dag turen på cykel mod Rådhuspladsen, og når jeg ankommer til Politikens Hus med tårer ned af kinderne, ved jeg ikke, om det er vind eller dødsangst, der har genereret dem.

For ja, cyklisterne – og bilisterne – i byen, inklusive mig selv, begår sig fuldstændig sindssygt i trafikken. Den anden dag sagde min kæreste til mig, at jeg cyklede »meget voldsomt«. Jo, jo. Men mennesker er jo flokdyr, og jeg begår mig blot som resten af min jernhesteflok i København.