0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg har venner, der ser vidunderlige ud, helt af sig selv. Er det en storbyting?

Hvorfor er der nogen, der altid ser godt ud? Og aldrig spilder på deres hvide T-shirt eller har tandpasta på bukserne? Hvorfor er det, at det altid er nogen, jeg godt kan lide? Er det magi?, spørger Rei Mansa i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han kommer gående ind i teltet på Kvægtorvet, hvor vi har en stand til Priden, klapper sin paraply sammen og står så ellers der i sin jeansjakke. Tør, ikke en dråbe på tøjet, intet mudder op og ned ad benene på trods af den mur af regn, han lige er gået igennem. Perfekt hår.

Jeg er selv i gang med at tage mit gennemblødte regntøj af og formår i samme omgang at få lidt ekstra mudder på mine allerede plettede bukser. Lidt efter kommer min anden kollega ind i teltet, ligeledes gennemblødt på trods af regntøjet, med duggede briller og svedklistret hår. Ligesom alle os andre, undtagen vores pletfri, smilende kollega.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

IBYEN