Udlændingeminister Inger Støjberg (V) gennemtvang sidste år en ulovlig instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om embedsmænd i hendes ministerium på forhånd havde forsøgt at advare mod beslutningen.
Efter flere ugers heftig diskussion om ’barnebrude’ fik Udlændingestyrelsen 10. februar 2016 en ordre om, at »ingen« asylansøgere under 18 år fremover måtte bo sammen med deres samlever – også selv om de havde børn.
Det var en reaktion på mediernes store omtale af, at der fandtes »ganske få tilfælde«, hvor kvinder under 18 år boede sammen med en jævnaldrende eller ældre ægtefælle på landets asylcentre.
Ifølge både Folketingets Ombudsmand og en række forvaltningsretlige eksperter var Inger Støjbergs ordre direkte ulovlig, fordi den brød med den hidtidige praksis om, at danske myndigheder individuelt skal vurdere, om der for eksempel er tale om tvangsægteskaber. I en redegørelse har Ombudsmanden kaldt affæren for ’særdeles kritisabel’.
Men sagen stopper ikke her. Flere kilder tæt på begivenhederne oplyser nu til Politiken, at der i dagene op til beslutningen var store, interne sværdslag mellem embedsværket og udlændingeministeren.
Især afdelingschefen og ministeriets ledende jurist Lykke Sørensen forsøgte at trænge igennem med budskabet om, at det ville være i strid med loven at skille de unge par ad uden at foretage en individuel vurdering.
En usædvanlig instruks
Samtidig blev der ifølge Politikens oplysninger sendt en mail op igennem ministeriets system, der gjorde opmærksom på Danmarks menneskeretlige forpligtelser og dermed dansk lovgivning.
Helt usædvanligt havde Inger Støjbergs instruks form af en pressemeddelelse uden underskrift fra embedsmænd, da den 10. februar blev sendt over til Udlændingestyrelsen, der skulle føre tvangsadskillelserne ud i livet på asylcentrene.
I Udlændingestyrelsen undrede embedsmændene sig også over den kategoriske og undtagelsesfri ordre, der blev omtalt som »ministerens instruks«. En vicedirektør nedfældede efterfølgende et telefonnotat om, hvordan hun 10. februar blev ringet op af ministeriet og beordret til »straks« at efterleve beslutningen.
Inger Støjberg erkender i dag, at hun fik fjernet forbeholdene i embedsmændenes udkast til instruksen, fordi praksis skulle være »så restriktiv som overhovedet muligt«. »Ja«, svarer ministeren således på spørgsmålet, om hun selv tog undtagelserne ud om en individuel behandling af sagerne.
Men Inger Støjberg afviser, at hun pressede sine embedsmænd til at bryde internationale konventioner:
»Det er selvsagt«, siger hun til Politiken.
Pligt til at sige fra
Allerede ni dage efter udsendelsen af instruksen blev Justitsministeriets ekspert på området ikke desto mindre kontaktet af Udlændingeministeriet og bedt om også at vurdere de juridiske aspekter af Inger Støjbergs instruks.
Helt på linje med de kritiske røster internt i Inger Støjbergs ministerium vurderede Justitsministeriets sagkyndige, at der skulle ske en konkret og individuel vurdering af sagerne for at holde sig på den rigtige side af loven.
Men alligevel blev Inger Støjbergs instruks fastholdt i tiden efter, og først 1. juli sidste år kom der nye retningslinjer med en sætning om, at der skulle ske en »konkret og individuel vurdering« af sagerne. Derfor blev adskillige tvangsadskilte par ført sammen igen.
Flere eksperter i forvaltningsret vurderer efter at have nærstuderet Ombudsmandens forholdsvis upåagtede redegørelse fra marts om tvangsadskillelserne, at Inger Støjbergs instruks ikke blot var ulovlig, men sandsynligvis også »klart ulovlig«.
Det betyder konkret, at embedsmændene i ministeriet ikke blot ville have en ret, men også en pligt til at sige fra over for ministeren.
»Instruksen er klart ulovlig, for sådan er retstilstanden ganske enkelt ikke. Det er i strid med gældende ret. Det er i strid med de forvaltningsretlige regler i almindelighed og de internationale forpligtelser i særdeleshed«, siger professor emeritus på Københavns Universitet Steen Rønsholdt.
