0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lise hjælper børn til verden: »Jeg har en top-ti over fødsler, der er blevet boende hos mig«

Gennem to årtier har jordemoder Lise Knud Jensen taget imod, når børn vil til verden. På fødestuen afkoder hun lynhurtigt temperaturen på et parforhold, og de kvinder, der under fødslen giver sig hen til deres krop, bliver boende hos hende længe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cathrine Ertmann
Foto: Cathrine Ertmann

Lise Knud Jensen er afdelingsjordemoder på Aalborg Sygehus. Efter 20 år som jordemoder bliver hun stadig rørt over at være med, når et nyt lille menneske kommer til. Uanset hvor velforberedte forældrene er på forhånd, bliver de fleste nærmest overraskede over at se og mærke deres eget barn for første gang, siger hun.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lise Knud Jensen, 55 år, har arbejdet som jordemoder siden 1997. Hun har fortalt sin historie til Elisabeth Astrup.

For mig er øjeblikket, hvor førstegangsfødende får barnet op på maven, det aller, aller bedste. Intellektuelt har mange forældre forberedt sig på det øjeblik: De fleste ved, om de skal have en dreng eller en pige. De har ofte et bud på et navn. De har set barnet på skanninger og købt tøj og ting og sager. De har læst og læst og talt og talt.

Og alligevel: Når barnet pludselig ligger der, bliver de ramt. Sådan nærmest overraskede. Barnet er så konkret, det har en duft, en lyd. Det er de små fødder, den lille tissemand, den fedtede hud.

Når jeg åbner døren til en fødestue, kigger jeg på den fødende for at finde ud at, hvor langt hun er. Er der ro eller uro? De fleste finder ro i at puste, når veerne kommer. Men til sidst bliver mange mere urolige - smerten tager til, og de teknikker, man hidtil har brugt for at klare den, virker ikke rigtigt mere.

Jeg kigger også efter dynamikken mellem den fødende og faren. Hvor stor er fortroligheden? Stemningen hos parret er meget tydelig - også når det ikke fungerer, så emmer det hele af irritation.

Stemningen hos parret er meget tydelig - også når det ikke fungerer, så emmer det hele af irritation.

Første dag. Sidste dag.

Når livet begynder, og når livetslutter, står alle over for eksistentielle valg. Når vores børn har første og sidste skoledag, og når vi tager fat på eller afslutter en karriere på første og sidste arbejdsdag.

Følg med i Politikens serie hvor 22 mennesker deler en god historie.

Har du haft en skelsættende første dag eller sidste dag? Og vil du dele dine oplevelser og refleksioner?

Send din historie til niels.norgaard@pol.dk

Vi vil de kommende uger bringe et udvalg af læsernes egne livsfortællinger i Politiken.

Man kan også mærke det, hvis ikke de har kendt hinanden så længe - især hvis de er lidt unge. Så kender de ofte ikke hinandens kroppe til fulde, og når den fødende smider alt tøj og giver den gas, kan der godt sidde nogle unge mænd, der bliver lidt forskrækkede - sådan »fuck, hvem har hun forvandlet sig til?«. Så synes de, at hun skal være stille.

Ikke ret meget er unormalt på en fødestue

Andre mænd møder ind med en ro, der kan tale det meste ned. Og nogle kan let hjælpes til at finde den ro. Så fortæller jeg dem, hvad jeg tror, de tænker. At man godt kan blive lidt overrasket over den måde, ens kæreste opfører sig på. At man kan få tanken, om hun er ved at dø. Jeg fortæller også, at der ikke er ret meget, der er unormalt på en fødestue. Så finder de fleste ro.

Jeg bliver ganske ofte spurgt, hvordan jeg kan holde ud at arbejde med hysteriske kvinder. Og det må jeg sige: Jeg synes ikke, kvinder er hysteriske, når de føder. Når jeg ser, hvad der sker på en fødestue, passer reaktionen i 99,9 procent af tilfældene til det, der sker.

Jeg synes ikke, kvinder er hysteriske, når de føder. Når jeg ser, hvad der sker på en fødestue, passer reaktionen i 99,9 procent af tilfældene til det, der sker.

Under en fødsel opstår et særligt rum mellem den fødende og mig. Rummet eksisterer så længe fødslen varer, og så lukker det sig igen. Nogle par taler om, at 'vi er gravide', eller at 'vi skal føde til sommer'. Men i det øjeblik, hvor fødslen går i gang, svinder det 'vi' lidt ind. Da er det kvinden, der lægger krop til, og det er mig som jordemoder, der får en særlig adgang til hendes krop.

Konkret bliver hendes skede det arbejdsredskab, vi begge to skal arbejde med. Jeg udfører en type berøring, når jeg undersøger hende, som under normale omstændigheder ville være grænseoverskridende. Men på fødestuen er det naturligt, at jeg undersøger hende indvendigt. Der ligger en præmis om, at det er det, en jordemoder gør.

Cathrine Ertmann
Foto: Cathrine Ertmann

Lise Knud Jensen har været jordemoder gennem mere end 20 år. Hun bliver nogle gange spurgt, hvordan hun kan holde ud at arbejde med hysteriske kvinder. Men sådan er det ikke, siger hun. Kvinder er ikke hysteriske, når de føder.