Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lise Knud Jensen er afdelingsjordemoder på Aalborg Sygehus. Efter 20 år som jordemoder bliver hun stadig rørt over at være med, når et nyt lille menneske kommer til. Uanset hvor velforberedte forældrene er på forhånd, bliver de fleste nærmest overraskede over at se og mærke deres eget barn for første gang, siger hun.
Foto: Cathrine Ertmann

Lise Knud Jensen er afdelingsjordemoder på Aalborg Sygehus. Efter 20 år som jordemoder bliver hun stadig rørt over at være med, når et nyt lille menneske kommer til. Uanset hvor velforberedte forældrene er på forhånd, bliver de fleste nærmest overraskede over at se og mærke deres eget barn for første gang, siger hun.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lise hjælper børn til verden: »Jeg har en top-ti over fødsler, der er blevet boende hos mig«

Gennem to årtier har jordemoder Lise Knud Jensen taget imod, når børn vil til verden. På fødestuen afkoder hun lynhurtigt temperaturen på et parforhold, og de kvinder, der under fødslen giver sig hen til deres krop, bliver boende hos hende længe.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lise Knud Jensen, 55 år, har arbejdet som jordemoder siden 1997. Hun har fortalt sin historie til Elisabeth Astrup.

For mig er øjeblikket, hvor førstegangsfødende får barnet op på maven, det aller, aller bedste. Intellektuelt har mange forældre forberedt sig på det øjeblik: De fleste ved, om de skal have en dreng eller en pige. De har ofte et bud på et navn. De har set barnet på skanninger og købt tøj og ting og sager. De har læst og læst og talt og talt.

Og alligevel: Når barnet pludselig ligger der, bliver de ramt. Sådan nærmest overraskede. Barnet er så konkret, det har en duft, en lyd. Det er de små fødder, den lille tissemand, den fedtede hud.

Når jeg åbner døren til en fødestue, kigger jeg på den fødende for at finde ud at, hvor langt hun er. Er der ro eller uro? De fleste finder ro i at puste, når veerne kommer. Men til sidst bliver mange mere urolige - smerten tager til, og de teknikker, man hidtil har brugt for at klare den, virker ikke rigtigt mere.

Jeg kigger også efter dynamikken mellem den fødende og faren. Hvor stor er fortroligheden? Stemningen hos parret er meget tydelig - også når det ikke fungerer, så emmer det hele af irritation.

Stemningen hos parret er meget tydelig - også når det ikke fungerer, så emmer det hele af irritation.

Første dag. Sidste dag.

Når livet begynder, og når livetslutter, står alle over for eksistentielle valg. Når vores børn har første og sidste skoledag, og når vi tager fat på eller afslutter en karriere på første og sidste arbejdsdag.

Følg med i Politikens serie hvor 22 mennesker deler en god historie.

Har du haft en skelsættende første dag eller sidste dag? Og vil du dele dine oplevelser og refleksioner?

Send din historie til niels.norgaard@pol.dk

Vi vil de kommende uger bringe et udvalg af læsernes egne livsfortællinger i Politiken.

Man kan også mærke det, hvis ikke de har kendt hinanden så længe - især hvis de er lidt unge. Så kender de ofte ikke hinandens kroppe til fulde, og når den fødende smider alt tøj og giver den gas, kan der godt sidde nogle unge mænd, der bliver lidt forskrækkede - sådan »fuck, hvem har hun forvandlet sig til?«. Så synes de, at hun skal være stille.

Ikke ret meget er unormalt på en fødestue

Andre mænd møder ind med en ro, der kan tale det meste ned. Og nogle kan let hjælpes til at finde den ro. Så fortæller jeg dem, hvad jeg tror, de tænker. At man godt kan blive lidt overrasket over den måde, ens kæreste opfører sig på. At man kan få tanken, om hun er ved at dø. Jeg fortæller også, at der ikke er ret meget, der er unormalt på en fødestue. Så finder de fleste ro.

Jeg bliver ganske ofte spurgt, hvordan jeg kan holde ud at arbejde med hysteriske kvinder. Og det må jeg sige: Jeg synes ikke, kvinder er hysteriske, når de føder. Når jeg ser, hvad der sker på en fødestue, passer reaktionen i 99,9 procent af tilfældene til det, der sker.

Jeg synes ikke, kvinder er hysteriske, når de føder. Når jeg ser, hvad der sker på en fødestue, passer reaktionen i 99,9 procent af tilfældene til det, der sker.

Under en fødsel opstår et særligt rum mellem den fødende og mig. Rummet eksisterer så længe fødslen varer, og så lukker det sig igen. Nogle par taler om, at 'vi er gravide', eller at 'vi skal føde til sommer'. Men i det øjeblik, hvor fødslen går i gang, svinder det 'vi' lidt ind. Da er det kvinden, der lægger krop til, og det er mig som jordemoder, der får en særlig adgang til hendes krop.

Konkret bliver hendes skede det arbejdsredskab, vi begge to skal arbejde med. Jeg udfører en type berøring, når jeg undersøger hende, som under normale omstændigheder ville være grænseoverskridende. Men på fødestuen er det naturligt, at jeg undersøger hende indvendigt. Der ligger en præmis om, at det er det, en jordemoder gør.

Lise Knud Jensen har været jordemoder gennem mere end 20 år. Hun bliver nogle gange spurgt, hvordan hun kan holde ud at arbejde med hysteriske kvinder. Men sådan er det ikke, siger hun. Kvinder er ikke hysteriske, når de føder.
Foto: Cathrine Ertmann

Lise Knud Jensen har været jordemoder gennem mere end 20 år. Hun bliver nogle gange spurgt, hvordan hun kan holde ud at arbejde med hysteriske kvinder. Men sådan er det ikke, siger hun. Kvinder er ikke hysteriske, når de føder.

Når jeg føler en fødende indeni, er det for at undersøge, hvor åben hun er. Skeden kan være alt fra smørblød til mere fast. Jeg føler efter livmoderhalsen - en tap øverst i skeden, som i udgangspunktet er to-tre centimeter. På et tidspunkt i forløbet forsvinder den. Jeg føler også efter livmodermunden, hullet i livmoderhalsen. Er der helt lukket til, føles den som et snørehul i en sko. Måske har den åbnet sig, så der er plads til et par fingre. Så vil man kunne mærke på barnets hoved, og om der er meget hår. Til sidst har hun åbnet sig 10 centimeter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg møder jævnligt fødende, der har det svært, når de når til det tidspunkt, hvor de er helt åbne og klar til at presse. Mange føler det, som om barnet er på vej ud af endetarmen, og at det kan ende med, at de føder deres lille bløde baby i et hav af lort. Hvis jeg italesætter det paradoks for dem og lover, at vi fjerner den afføring, der måtte komme, så overgiver den fødende sig som regel og presser.

Top-10 over fødsler

Og så sker det. Jeg ser på dem i det øjeblik, hvor vinduet bliver sparket op til en verden uden ende. Det handler om forbundethed og uoverskuelighed og knytter sig til en meget konkret lille krop. Det rører mig, at det øjeblik stadig kan være så intakt, så ægte, selv om vi som mennesker forandrer os så meget i de her år - af teknik og af selvfremstilling på sociale medier.

Og så sker det. Jeg ser på dem i det øjeblik, hvor vinduet bliver sparket op til en verden uden ende. Det handler om forbundethed og uoverskuelighed og knytter sig til en meget konkret lille krop.

Nogle gange kan jeg også stå der og kigge på dem og tænke: »Hvor blev reaktionen af? Det er nu, øjeblikket rammer jer«. Men nogle gange synker det bare slet ikke ind - ikke lige der i hvert fald. Måske er det for overvældende og for konkret det hele.

Op til far. Hud mod hud. Det er det, der er godt, når man er helt ny.
Foto: Cathrine Ertmann

Op til far. Hud mod hud. Det er det, der er godt, når man er helt ny.

Jeg har en top-ti over fødsler, som er blevet boende hos mig. En af de fødsler var med et ungt par på 25-26 år. Han var landmand - tjekket, meget jordbunden og nærværende. Hun var en lille bypige, som altid havde sin hund med i en håndtaske. De skulle have det her barn og var meget sådan: »Jamen, det glæder vi os til« - ikke sådan: »Neeeeej, hvor fanTAStisk. Så skal vi skannes 400 gange«.

De boede på en bondegård, og på et tidspunkt før fødslen spurgte manden, om en fødsel egentlig ikke mindede meget godt om, når en kø kælver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det skal vi nok finde ud af«, konkluderede han.

Så kom de, hun ville i et fødekar og gjorde instinktivt alt det, man skal gøre. Og han sad ved siden af og sagde igen og igen: »Det er rigtig nok, det der, skat« og »Det er sgu godt, skat«. Da barnet var på vej ud, greb hun fat om det lille hoved nede i vandet og sagde »Prøv lige og mærk, skat, hvor blødt det er«. De klarede det meste selv, og de havde en fuldstændig fantastisk forbindelse til hinanden. Jeg stod stille ved siden af og trak vejret helt lydløst for ikke at forstyrre det, der foregik.

Det sætter sig i mig, når jeg møder fødende, der giver sig hen til deres krop og lader den styre. Og jeg bliver høj, hvis jeg kan hjælpe fødende hen til den tilstand. Det er i virkeligheden det, jeg ønsker: At alle skal opleve en flig af dette »Wow. Det kunne jeg godt, det her«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden