Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kim Rune/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Rune/Ritzau Scanpix

Vandet er nået et godt stykke over kajkanten, og har oversvømmet flere gader ved havnen i Assens onsdag den 2. januar 2019.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DMI advarer om »meget farligt vejr«, men vandstanden er faldende på Nordfyn

Selv om DMI melder om ’meget farligt vejr’, er der tilsyneladende ikke sket alvorlige skader.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klokken 18.00 onsdag aften meldte DMI om »meget farligt vejr« i Det Sydfynske Øhav, de sydøstjyske fjorde og Lillebælt. Der var forhøjet vandstand helt op til 175 centimeter over det normale, og ord for ord lød advarslen sådan her:

»Beskyt dig selv og din ejendom. Kraftig vind kombineret med forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring. Offentligheden opfordres til at undgå unødig færdsel i oversvømmelsestruede kystområder samt efterkomme rådgivning fra myndighederne«.

Trods den dramatiske advarsel har skaderne rundt om i landet tilsyneladende ikke været omfattende, og lidt efter klokken 19 var der mere smult vande end stiv kuling over stemmeføringen hos operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Høg Schou.

»Vandstanden er faldende ved Nordfyn. Når vi taler om Sønderjylland, har vi stadig nogle i gang nede ved Broager og Aabenraa, men de folk, jeg har ude at pumpe i Kolding og Haderslev, er færdige. På Fyn har vi nogle ude med pumper og mobile dæmninger ved Faaborg, Assens og Nyborg«, sagde Lars Høg Schou.

Også på Sjælland var der styr på det.

»Vi er indsat de steder, hvor vi er blevet bedt om at træde til, men vi har stadig mandskab og materiel til rådighed. Vi er også afsluttet oppe i Roskilde og i Holbæk. Der er kun materiel tilbage, som vi skal afhente i morgen«.

Spørgsmål om stormflod andre steder afgøres torsdag

Onsdag afgjorde Stormrådet, at der har været stormflod på den fynske nordkyst på kyststrækningen fra Bogense til Kerteminde, inklusive Odense Fjord. Rådet oplyste, at det i løbet af torsdagen afgøres, om der har været stormflod andre steder i landet.

Sekretariatschef i Stormrådet Mogens Hansen forklarede til Ritzau, at erklæringen fra Stormrådet udarbejdes på baggrund af vurderinger fra Kystdirektoratet.

»Det, der er på færde længere nede, regner vi med topper her i aften. Og så vil vi sikkert have vurderingerne fra (Kystdirektoratet, red.) i morgen tidlig, så vi kan have en vurdering i morgen formiddag med, hvad mere der kommer med«, oplyste han.

Afgørelsen om stormflod betyder, at skaderamte i området på Fyn har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af de oversvømmelser, som stormfloden har medført.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden