Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

 To af eleverne i Nyborg Gymnasiums 10. klasse er fra en somalisk familie, der står til udvisning. Rektor Henrik Stokholm vil ikke finde sig i, at de ingen undervisning kan få, og derfor fortsætter pigerne i klassen. Desuden har han tilbudt deres små søskende et lokale på skolen, hvor frivillige kan undervise dem.
Foto: Louise Herrche Serup

To af eleverne i Nyborg Gymnasiums 10. klasse er fra en somalisk familie, der står til udvisning. Rektor Henrik Stokholm vil ikke finde sig i, at de ingen undervisning kan få, og derfor fortsætter pigerne i klassen. Desuden har han tilbudt deres små søskende et lokale på skolen, hvor frivillige kan undervise dem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vil bremse DF's kamp mod Nyborg-rektor: Skoler, gymnasier og universiteter advarer mod ny udlændingestramning

Det er dybt bekymrende, at Dansk Folkeparti vil ændre udlændingeloven for at forhindre to somaliske piger i at blive undervist på Nyborg Gymnasium. Det mener en række uddannelses-organisationer. DF kalder det manipulation.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er på tide at sige: Nu stopper det!«, siger Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Det er balladen om Roda og Ruwayda, to 16-årige piger fra Nyborg, gymnasieformanden har fået nok af.

Roda og Ruwayda er de to somaliske piger, som rektoren på Nyborg Gymnasium insisterer på at blive ved med at undervise, selv om de og deres familie har fået inddraget en midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Rektor Henrik Stokholm overtræder ikke loven ved at lade de to piger fortsætte deres 10. klasse-undervisning på gymnasiet. Det har både undervisningsministeren og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderet.

Og så er der kun én ting at gøre, vurderer på den anden side Dansk Folkeparti: Man må lave loven om.

Det er »direkte kontraproduktivt«, mener DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen, »når private aktører og ledere inden for det offentlige gør, hvad det passer dem, fordi det er muligt at finde huller i loven«.

Men det er simpelthen for langt ude at bruge sagen fra Nyborg til at foreslå endnu en stramning af udlændingeloven, mener ikke bare Birgitte Vedersø, men også formændene for de øvrige organisationer, der repræsenterer gymnasielærere, folkeskolelærere, skoleledere og universiteter.

»Rektoren på Nyborg Gymnasium gør bare det, grundloven siger, man skal: Han giver børn uddannelse. Der er tale om helt almindelig medmenneskelighed«, siger Birgitte Vedersø.

»Vi er helt derude, hvor vi skal se på børns hudfarve, når vi lover dem skolegang«.

Trusler og ukvemsord

Den somaliske familie Abdisalan Hussein har boet næsten fire år i Nyborg, men Udlændingestyrelsen vil ikke forlænge deres opholdstilladelse, fordi det angiveligt er ufarligt at rejse tilbage til Somalia.

Familien har så søgt asyl til deres seks børn, og forældrene har fået lov at blive i Danmark, mens sagen behandles. Men Nyborg Kommune bad for et par måneder siden rektor Henrik Stokholm om at vise Roda og Ruwayda ud af klasseværelset.

Det krav ignorerede rektor efter at have kastet et blik på Danmarks Riges Grundlov, hvor der står, at »alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen«.

Henrik Stokholms beslutning udløste en byge af angreb; ikke mindst fra Dansk Folkeparti, som helst så ham fyret. Den 39-årige rektor har de seneste uger badet i ukvemsord og trusler på Facebook. Men han har også fået en mængde positive reaktioner.

Roda og Ruwaydas yngre søskende, Raida, Riyan og Abdullahi på 15, 12 og 6 år, er blevet udelukket fra deres folkeskole, men Henrik Stokholm har tilbudt dem lokaler på gymnasiet, hvor de nu bliver undervist af frivillige.

»Jeg tager ikke stilling til, om familien skal have lov at blive i Danmark eller ej«, siger Henrik Stokholm. »Jeg synes bare, at børn skal have lov at gå i skole, uanset om de kommer fra Somalia eller fra Nyborg«.

Gymnasierektoren kan ikke se, hvad det skal være godt for at flytte familien til et udrejsecenter:

»Først er de bange for, hvad der skal ske med dem. Og derefter smadrer man deres netværk«.

Henrik Stokholm er »utrolig glad og rørt« over, at formændene for de fem organisationer drager i felten for ham. Ud over Danske Gymnasier er det Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Danske Universiteter, der reagerer på udspillet fra Dansk Folkeparti.

»Vi er dybt bekymrede over den retning, sagen har taget«, siger de fem formænd i en fælles udtalelse.

De undergraver udlændingepolitikken

»Det handler jo om retten til at give børn noget meningsfyldt at lave og gøre dem klogere, mens de venter på en afgørelse. Der skelner vi altså ikke mellem hudfarver og oprindelseslande«, uddyber Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.

»Hvis det her fører til en udlændingestramning, kan jeg ikke genkende det her samfund. Vi retter simpelthen en appel til politikerne om ikke at falde i den fælde«.

Dansk Folkeparti foreslår, at udlændinge ikke længere må søge asyl, hvis de har mistet deres opholdstilladelse i Danmark og står til udvisning. Det skal desuden være lovpligtigt at flytte på udrejsecenter, hvis man har mistet opholdstilladelsen. Og har man først fået nej til ophold, skal det være forbudt at gå i almindelig skole eller gymnasium.

»Hvis ikke vi gør noget, kommer vi til at have en situation, hvor kræfter ude i samfundet målrettet vil gå efter at undergrave den udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti står for, og som der er et flertal for på Christiansborg«, siger udlændingeordfører Martin Henriksen med tydelig adresse til de fem organisationer.

Hvordan mener du, man undergraver den danske udlændingepolitik?

»Fordi hvis folk skal sendes hjem, skal de jo ikke bare fortsætte, som om ingenting var sket. Det giver jo ikke nogen mening«, svarer Martin Henriksen.

Hvorfor er det et problem at to piger får undervisning, mens de venter på at deres sag bliver behandlet?

»Sagen er jo behandlet, og de har fået at vide, at de skal rejse ud«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men så har de jo søgt om asyl?

»Ja ja, man kan jo søge om alt muligt i Danmark. Det med at forlænge tiden i Danmark er jo også et problem, vi skal håndtere ...«.

De er ligesom skattespekulanter

Martin Henriksen mener, at kritikerne vender sagen på hovedet og tillægger Dansk Folkeparti en holdning, som partiet slet ikke har. Det er ren og skær manipulation, synes han.

Børnene fra familien Abdisalan Hussein må gerne lære noget, mens de venter på at blive sendt tilbage til Somalia, forklarer Martin Henriksen. Det skal bare ske i et udrejsecenter.

»Og det skal være undervisning, der ruster dem til at vende tilbagetil deres hjemland«, siger udlændingeordføreren.

Hvorfor bliver de dårligere rustet til at vende hjem, hvis de fortsætte deres normale skolegang?

»Fordi det er med til stadig at give dem håb i forhold til, at deres fremtid stadig er i Danmark. Det er at stikke dem blår i øjnene«.

Altså de må ikke have noget håb?

»De må godt have håb i forhold til at kunne opbygge en god tilværelse i deres hjemlande, men de skal ikke have håb om at der er en fremtid i Danmark. Det er jo heller ikke i deres interesse«.

Der er det yderligere problem forbundet med at holde dem i deres skole og hjemkommune, mener Martin Henriksen. Nemlig det, at de så opbygger en større tilknytning til Danmark, og at det dermed bliver vanskeligere at sende dem ud.

Men så vidt jeg har forstået, opererer alle parter inden for lovens rammer?

»Jo jo, men altså. Hvis en skattespekulant udnytter et hul i skattelovgivningen, så er vi jo alle sammen enige om, at det ikke er så hensigtsmæssigt. Men hvis der er en, der udnytter et hul i udlændinge- og undervisningslovgivningen, så synes alle lige pludselig, at vedkommende er en helt. Det hænger bare ikke sammen!«, siger Martin Henriksen.

Venstre er åben for forhandlinger

Det er hul i hovedet, hvis politikerne begynder at diktere, hvordan landets uddannelsesinstitutioner skal agere på dette felt, mener Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter.

»Det har meget lidt med landets ve og vel at gøre«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad skulle det kunne skade nogen, at to unge kvinder får sig en uddannelse?«, spørger Anders Bjarklev og henviser til FN’s mål for en bæredygtig verden, som blandt andet siger, at man skal sikre kvalitetsuddannelse til alle klodens beboere.

»Nyborg-rektoren styrer jo bare efter de verdensmål, som alle står bag. Desuden kunne man godt savne lidt almindelig medmenneskelighed i denne debat«.

Indtil videre har udlændingeminister Inger Støjberg (V) ikke kommenteret udspillet fra Dansk Folkeparti. Men Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, siger til DR Nyheder, at hans parti er parat til at forhandle om stramningerne.

Ifølge samme medie vil heller ikke Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mathias Tesfaye, afvise at se nærmere på dette område. Først bør regeringen dog se få en hjemsendelsesaftale med Somalia, udtaler han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden