Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokat om DR-værts Stram Kurs-finte: Man må ikke snyde

Abdel Aziz Mahmoud har købt domænenavnet "stram-kurs.dk". Det er sandsynligvis i strid med loven, lyder det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Jeg er kommet til at købe domænet www.stram-kurs.dk. Upsiiii.'

Sådan lød det onsdag i et opslag på Facebook af journalist Abdel Aziz Mahmoud. Via sit nyindkøbte domænenavn leder han brugere, der skriver stram-kurs.dk, ind på sin egen forening Mino Danmarks hjemmeside.

Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, har internetadressen stramkurs.dk.

Og det er formentlig et brud på loven, at journalisten, der blandt andet er vært på flere DR-programmer, har købt et domænenavn, der ligger så tæt på partiets.

Det mener advokat Lisbet Andersen.

»Hvis man har et kendetegn, for eksempel navnet Stram Kurs, og offentligheden ved, hvad det henviser til, så må andre ikke oprette et lignende domænenavn, hvis offentligheden så tror, at det tilhører det her kendetegn.

»Så snyder man nemlig folk over på en anden side, end de regner med, og det må man ikke, siger hun.

Lisbet Andersen har speciale i blandt andet rettighederne omkring domænenavne og har arbejdet med domænenavne i over 20 år.

Hun sidder desuden som suppleant i Klagenævnet for Domænenavne, der behandler tvister om domænenavne i Danmark.

Lisbet Andersen vurderer, at partinavnet vil blive anset som et kendetegn.

»Navnet Stram Kurs vil formentlig blive vurderet som et kendetegn for det her parti. Og så har det en vis beskyttelse i markedsføringsloven og varemærkeloven. Også selv om man ikke har registreret det som et varemærke.

»Og hvis andre registrerer et domænenavn, som svarer til et partinavn, og der er risiko for, at folk tager fejl, så kan der være basis for at gøre gældende, at registreringen er i strid med god domænenavnsskik og få frataget domænenavnet.

Ifølge Rasmus Paludan, forstyrrer Abdel Aziz Mahmouds køb af domænenavnet stram-kurs.dk væsentlige samfundsinteresser ved at imitere et politisk parti så tæt på et folketingsvalg.

Han har derfor taget kontakt til selskabet, der administrerer danske domæner, fortæller han.

»Det her er en ulovlig handling, fordi han profiterer på andres immaterielle rettigheder. Vi har selvfølgelig rettighederne til navnet Stram Kurs.

»Så jeg har taget kontakt til DK Hostmaster og bedt dem om at suspendere domænet ud fra de to regler, der gælder for at suspendere domænenavne, siger Rasmus Paludan.

Paludan har ikke på nuværende tidspunkt indbragt sagen for Klagenævnet for Domænenavne.

I en sag for Klagenævnet for Domænenavne kan man ikke gøre krav på erstatning. Hvis der er en krænkelse af et kendetegn, kan der være et såkaldt vederlagskrav, fortæller Lisbet Andersen.

Kan man tillige dokumentere, at man har lidt et yderligere tab, kan man gøre et erstatningskrav gældende. Begge dele vil dog være noget, som domstolene skal tage stilling til.

Abdel Aziz Mahmoud har fortalt til TV2, at foreningen onsdag aften havde fået 50 procent flere medlemmer, siden han offentliggjorde købet af domænet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden