0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Sandra Bertelsen

Børn og dårlige betalere i RKI er mål for skjult reklame for kviklån

Børn og dårlige betalere i RKI er nogle af de grupper, som udsættes for skjult reklame for kviklån og gambling i strid med loven.

Danmark

Flere selskaber, som formidler kviklån og gambling på nettet, går direkte efter samfundets svageste med skjult reklame. Politiken har fundet en række reklameartikler, som omtaler kviklån positivt over for børn og dårlige betalere i RKI-registret. I andre artikler opfordres pensionister og nybagte forældre til at spille på online-kasino, hvis de savner spænding i hverdagen.

Fælles for artiklerne er, at de ikke er markeret som reklameindhold, selv om det er et krav ifølge markedsføringsloven. Det gælder eksempelvis hjemmesiden Kunforboern.dk, som har mottoet ’voksne ingen adgang!’. Her fremgår det i en artikel, at mange familier får problemer med økonomien, når de får et nyt barn.

»Hvis man oplever en svær periode, hvor man har svært ved at komme igennem dagligdagen, kan et forbrugslån være en god idé«, fortsætter artiklen og henviser til hjemmesiden lån.dk, som formidler kviklån med en rente op til 759,79 procent.

Lån.dk ejes af Jesper Brændholt Jensen, som siger, han indtil Politikens henvendelse aldrig havde hørt om Kunforboern.dk og tager skarp afstand fra reklamen. Han fortæller, at han i 2016 eller 2017 hyrede et mediebureau til såkaldt ’linkbuilding’, som sandsynligvis har stået bag artiklen.

»Jeg var ikke klar over, at mediebureauet ikke kendte til gældende dansk lovgivning på området. Det er højst overraskende og skuffende«, skriver Jesper Jensen med henvisning til, at artiklen ikke er markeret som reklame.

I et genmæle på sin hjemmeside skriver Jesper Brændholt Jensen, at han er »rasende« over, at mediebureauet aldrig har gjort ham opmærksom på, at det har »anvendt en artikel på kunforboern.dk til at opbygge relevante weblinks til Lån.dk«.

Politiken har siden mandag forsøgt at få kontakt til ejeren af Kunforboern.dk, uden held. Til gengæld er artiklen torsdag eftermiddag blevet slettet fra internettet. Siden fredag har hjemmesiden heller ikke været tilgængelig.

Selv om Kunforboern beskriver sig som en børnehjemmeside, er artiklerne i deres formuleringer henvendt til voksne. Der er dog skærpede regler, hvis reklamen kan siges også at henvende sig til børn. Det siger kontorchef hos Forbrugerombudsmanden kontorchef Andreas Heidemann, som ikke forholder sig til den konkrete sag.

»Jo yngre børnene er, jo større er kravene. Det gælder også, selv om markedsføringen både er rettet mod børn og voksne. Det er børnene, man skal tage hensyn til«, siger Andreas Heidemann, som tidligere har sagt, at selskaber, der beviseligt har overtrådt reglerne, vil kunne blive straffet.

»Dybt forkasteligt«

Et andet eksempel på skjult reklame er siden pengeskole.dk, som i en artikel anbefaler laantrods.dk. Her formidler bagmand Tim Petersson lånetilbud til dårlige betalere i RKI, som har svært ved at låne penge og ofte er stærkt forgældede. Han får et afkast, hvis de optager kviklån gennem siden. Petersson kalder det en fejl, at artiklen på pengeskole.dk ikke var markeret som reklame, hvilket er rettet nu.

Foruden at narre læserne er formålet med artiklerne også at manipulere Googles søgemaskine. Fænomenet kaldes ’linkbuilding’. Selv om artiklerne ofte er skrevet i en optimistisk tone, spiller de på læsernes sociale angst. Det siger lektor Jesper Clement, som forsker i forbrugeradfærd og neuromarketing på Copenhagen Business School.

Annonce

»Nogle hjerner er i stand til at gennemskue de her tilbud, men andre er ikke. Tag f.eks. en mor, som har en følelse af, at hvis ikke hun giver sin datter en ordentlig konfirmation, så er hun ikke en god mor. Så ser hun en af de her artikler, som tilbyder et kviklån, og tænker, at det er løsningen. Man risikerer at få tunnelsyn i en udsat situation, og så bliver nogle personer nemmere påvirket af det her«, siger Clement.

Den skjulte reklame målrettet svage grupper i samfundet er »dybt forkastelig og fuldstændig blottet for moral«, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

»Jeg har derfor fuld tiltro til, at Forbrugerombudsmanden allokerer ressourcerne til de områder, hvor behovet er størst«, skriver han i en mail.

Forbrugerombudsmanden har ifølge Politikens oplysninger afsat 1,5 årsværk til at undersøge al skjult reklame på nettet og offline.

Rettelse: I den oprindelige udgave af denne artikel stod der, at ejer af hjemmesiden lån.dk, Jesper Brændholt Jensen, havde bekræftet, at en artikel på hjemmesiden kunforboern.dk var en reklameartikel for lån.dk. Jesper Brændholt Jensen afviser imidlertid at kende til kunforboern.dk og forklarer, at linket til lån.dk må være blevet oprettet af et mediebureau. Artiklen er rettet, så den inkluderer Jesper Brændtholt Jensens forklaring.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?