0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har selv engang siddet i kassen i Netto, siger han, og det skal ingen føle sig for fine til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Hummelgaard: Jeg har selv siddet i kassen i Netto – ledige akademikere må tage, hvad de kan få

Regeringen vil have jobcentrene til at presse ledige akademikere til at gøre en større indsats for at komme i arbejde –også hvis det betyder, at de skal søge job langt udenfor deres fagområde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) opfordrer direkte landets jobcentre til at skrue bissen på overfor nyuddannede akademikere, som ikke er i job. Siden 2013 er ledigheden generelt faldet fra cirka seks til fire procent, mens ledigheden for nyuddannede med en længere uddannelse stort set har ligget uændret højt. Nemlig - i følge den liberale tænketank Cepos - på hele 30 procent.

Og det opfordrer ministeren i et interview i Berlingske nu såvel de ledige selv som jobcentrene til at gøre noget ved.

Dels skal jobcentrene gøre sig større umage for at hjælpe de nyuddannede. Dels skal de stille større krav til de jobsøgende. Blandt andet opfordrer ministeren jobcentrene til i overensstemmelse med de gældende regler at fratage de ledige deres ydelse, hvis de ikke i tilstrækkelig grad stiller sig til rådighed og også søger eller accepterer jobs, som intet har at gøre med den uddannelse, de har taget.

»For dem, der ikke vil tage andre job end de job, de specifikt er uddannet til, har vi regler om, at de skal stå til rådighed aktivt og tage imod de job, de får til budt af jobcenteret eller a-kassen. Hvis de ikke gør det, skal det have konsekvenser for deres ydelse. Og det forventer jeg, at jobcentre og a-kasser følger«, siger Peter Hummelgaard til Berlingske.

Politiken har i den seneste tid sat fokus på ledige akademikeres vanskeligheder ved at få arbejde og blandt andet beskrevet cand.mag i moderne kultur og kulturformidling Lea Tolstrups forsøg på at komme i arbejde.

Ifølge Økonomiministeriet udgør dimitterende hver fjerde af alle dagpengemodtagere, og andelen er vokset i de senere år. Peter Hummelgaard fortæller Berlingske, at han selv »har siddet i kassen i Netto«, og tilføjer:

»Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl«.

Også Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, ønsker, at ledige med længere uddannelse viser større vilje til at tage, hvad der måtte vise sig af job.

»I en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft og et enormt pres for at få flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet, kan man ikke være for fin til at tage et ufaglært job og lade andre betale for sit underhold«, siger han til Berlingske.

Både Venstre og Socialdemokratiet afviser dog at sænke dimittentsatserne, så gevinsten ved at tage et arbejde bliver større, som tænketanken Cepos har foreslået.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden