Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antijødiske kræfter markerede rædselsnat med hærværk flere steder i Danmark

Ukendte gerningsmænd brugte 81-års dagen for Krystalnatten i 1938 til at udøve hærværk og chikane flere steder i landet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremstod det som, at Rasmus Paludan afholdt demonstration mod det jødiske samfund. Det var tværtimod en støtteaktion for jøderne. Politiken beklager.

Mens danskere i en række byer over hele landet samledes på torve og pladser for at mindes ofrene for Krystalnatten 9. november 1938, da nazistiske bander overfaldt jødiske borgere, butikker og synagoger i Tyskland og Østrig, fik antisemitiske kræfter frit løb andre steder på mærkedagen.

På den jødiske begravelsesplads i Randers blev 80 gravsten skændet med grønne kryds, og en af dem havde også fået et klistermærke med ordet ’Jude’ sat på. Østjyllands Politi har sikret sig spor på stedet, har fået henvendelse fra et vidne og efterforsker nu hærværket nærmere, fortæller politikommissær Bo Christensen fra Østjyllands Politi. Han har ikke kendskab til, at der har været lignende aktuelle hændelser i området.

Andetsteds i Jylland, i et villakvarter i Silkeborg, var de antisemitiske kræfter også ude i mørket 9. november. Ægteparret Ella og Henrik Chievitz vågnede lørdag morgen op til, at nogen havde sat et gult stjerneformet klistermærke med ordet ’Jude’ på deres postkasse på Ege Allé. Stjernen var en kopi af den slags, som jøder blev tvunget til at gå med på tøjet i nazitidens Tyskland.

»Jeg synes, det er helt forfærdeligt. Jeg er så rystet. Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogen, der kan finde på det her«, udtalte Ella Chievitz, der er jøde og har dansk-israelsk statsborgerskab, lørdag til TV 2 Østjylland. Sagen her er også meldt til politiet.

I København holdt Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, en larmende demonstration, da en større gruppe mennesker var samlet på Kultorvet under overskriften ’Aldrig mere en Krystalnat’ med tændte fakler, taler, musik og digte oplæst at Henrik Nordbrandt.

Stram Kurs’ demonstration var en støtte til det jødiske samfund, men mindehøjtidligheden om den voldelige nat, der senere blev indskrevet i historiebøgerne som Krystalnatten og indledte holocaust, blev altså farvet af højreekstremistisk råben.

I Silkeborg oplevede et ægtepar at få et gult ’Jude’-klistermærke sat på postkassen. (Privatfoto)

Jødestjernen er next level

En rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der har undersøgt antisemitisme og hadforbrydelser mod jøder i EU, dokumenterede i december 2018, altså for knap et år siden, at ni ud at ti jøder oplever stigende antisemitisme. 63 pct. af de i alt 16.395 respondenter vurderede, at problemet er vokset ’meget’ over de seneste fem år.

Det billede kan journalist Sanne Cigale Benmouyal, 34 år, sagtens genkende, og hun peger bl.a. på skyderiet i synagogen i Halle, Tyskland, 9. oktober, hvor en højreekstremist dræbte to mennesker på årsdagen for yom kippur.

Efter hun stod frem i programserien ’Jøde!’ på DR 3, har hun oplevet, hvad det har af omkostninger at være åben om sin identitet som jødisk. Hun lever i dag med hemmelig adresse og telefonnummer efter dødstrusler mod hende. Og da hun via internettet så, at hendes bekendte i Silkeborg havde fået sat et ’Jude’-klistermærke på deres postkasse, delte hun det på sin egen Instagram-profil. For det ramte hårdt.

»Én ting er hademails i indbakken med ’Klamme jødekælling! Jeg kommer og gør Hitlers job færdigt’, men jødestjernen er next level. Det var derfor, jeg reagerede på det. Der er nogen, der har besluttet sig, printet det her ud og fysisk gået ud og sat det på nogens postkasse, ved nogens hjem. Offentligt til skue. Det er en fysisk markering og niveauet længere ude«, mener Sanne Cigale Benmouyal.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hun bliver bekymret over, at Krystalnatten bliver brugt af antisemitter til at markere sig.

»Jeg tænker: Hvordan kan det ske igen? Når man ser en jødestjerne på en postkasse, får man en følelse af, at vi ikke har lært af det, der skete for 81 år siden«.

I rapporten fra december 2018 udpeges internettet dog som den primære scene for hadefulde kommentarer mod jøder på tværs af de 12 EU-lande. Danmark er det land, hvor flest respondenter (33 pct.) oplever, at myndighederne effektivt bekæmper problemerne.

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler i en skriftlig kommentar:

»Weekendens hadske episoder rettet mod jøder er dybt forkastelige og hører under ingen omstændigheder hjemme i Danmark. Episoderne understreger vigtigheden af, at myndighederne hele tiden må følge indsatsen tæt. Vi har også bredt arbejde i gang med at styrke indsatsen mod hadforbrydelser«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden