Det er juleaften 2018. Et sted i Danmark sidder en pige på 15 år med sin telefon. Hun er bange og ked af det, og derfor skriver hun en SMS til Børnetelefonen. Hun skriver, at hendes forældre og hendes bror skændes og råber. Hun skriver også, at der er vold i familien.
Dagen efter skriver hun igen. Hun er stadig meget ked af det og bekymret for, hvordan det skal gå nytårsaften. Og så overvejer hun, om hun skal tage sit eget liv.
I de samme dage skriver en 13-årig dreng også til Børnetelefonen. Han fortæller, at han bliver slået af sine forældre og af sine søskende. Han har også en masse dårlige tanker om sig selv. Han synes, at han er dum og ikke kan finde ud af at lære noget i skolen. Måske ville det være bedre, om han ikke fandtes længere.
Sidste år modtog Børnetelefonen knap 1.000 henvendelser i juleferien. I dagene fra lillejuleaften til og med nytårsaften kom knap hver tiende henvendelse fra et barn med tanker om selvmord. Det er en højere andel end på andre dage i løbet af året.
De er væk fra hverdagen i skole og er sammen med deres familie. Det giver tid og anledning til at blive konfronteret med situationen i familien. Der er så mange forventninger til juledagene. Vi vil alle gerne være glade og føle os tæt på vores familie, og i nogle familier lykkes det bare slet ikke
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Ud over tanker om selvmord fylder dødsfald i familien, skænderier mellem forældre og familiekonflikter efter skilsmisse også mere hos de børn, der tager kontakt i juledagene end resten af året, oplyser Børn Vilkår, der står bag Børnetelefonen.
»Det er de meget tunge temaer, børn tager op i juledagene. De er væk fra hverdagen i skole og er sammen med deres familie. Det giver tid og anledning til at blive konfronteret med situationen i familien. Der er så mange forventninger til juledagene. Vi vil alle gerne være glade og føle os tæt på vores familie, og i nogle familier lykkes det bare slet ikke«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Center for Selvmordsforskning har siden 2001 foretaget en årlig spørgeskemaundersøgelse på landets folkeskoler og en række uddannelsesinstitutioner. Gennem årene har et stigende antal elever svaret, at de har prøvet at skade sig selv. I 2017 svarede 17 procent, at de på et tidspunkt havde skadet sig selv, mens 27 procent svarede, at de havde haft alvorlige tanker om at gøre det.
Vær opmærksom på ændrede signaler
Psykolog Julie Noack Skærbæk arbejder med børn og unge. Hun mener, at den slags advarselslamper altid skal tages »alvorligt«. Der er børn, der har brug for hjælp, og undersøgelser viser, at flere unge har fået det værre de seneste år, fortæller hun og henviser blandt andet til VIVE’s undersøgelsesrapport fra 2018.
»Vi er nødt til at tænke over, at der er børn og unge, der sidder og har ondt i maven i julen, fordi de ikke har det godt. Som voksne, der er tæt på børn, handler det om at være opmærksomme på de signaler, de udsender: Er de mere triste eller irritable end normalt? Isolerer de sig på værelset på en måde, som signalerer, at der er noget, der ikke er godt? Ses de med venner og veninder? Virker det som om, der foregår noget på de sociale medier, som stresser dem? Og så handler det om at være opmærksom på den stemning, der er i huset. Nogle gange kan børn og unge føle sig overset«, siger hun.
Samtidig kan de mange opkald til Børnetelefonen være en anledning til – også for helt almindelige middelklasseforældre – at overveje, hvad de ønsker, at deres børn skal mærke fra dem i julen.
»Måske kan vi give os selv den opgave, at vi vil vise vores børn mindst tre gange, at de er det bedste, vi har – og overveje, hvordan vi konkret kunne gøre det«.
Og så er det vigtigt, at man som forældre kan tåle det svar, som børnene giver, når man henvender sig til dem.
»Børn skal vide, at de hører til – også når de grynter. Det viser vi ved at blive hos dem, selv om de kan virke afvisende, og fortælle dem, at vi vil hjælpe, fordi vi kan se, at noget knuger dem. Grundlæggende handler det om at spejle dem i, at ja, livet er svært nogle gange. For det er det. Vi skal vise dem, at vi kan tåle at være hos dem midt i deres ulykkelighed, og at vi vil hjælpe dem så godt, som vi kan, med at komme ud af det«, siger Julie Noack Skærbæk.
Den første jul er svær
Rasmus Kjeldahl appellerer til, at voksne generelt er opmærksomme på, at børn kan være særligt sårbare i julen.
»Hvis man er i en familie, som har været ramt af voldsomme familiebegivenheder, står situationen meget tydeligt frem i julen. Måske mangler der en bedstefar, som er død. Måske er man selv eller andre voksne i familien blevet skilt. Den første jul uden begge forældre er voldsom før børn. Jeg vil gerne vække den tanke hos voksne, om de har børn omkring sig, som har brug for ekstra opmærksomhed«, siger han.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
