0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Per Schultz Jørgensen arbejdede for at få afskaffet revselsesretten. Nu ser han en bekymrende udvikling i underretningssager

Da revselsesretten blev afskaffet, var sigtet ikke at kriminalisere forældre, der kom til at ruske deres børn, men at ændre den opdragelsespraksis, og det er lykkedes. Men ifølge en af lovens fædre, professor Per Schultz Jørgensen, »er det gået grassat, når en tilfældig bemærkning i en klasse fra en velfungerende dreng fører til, at læreren underretter kommunen uden at inddrage forældrene«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Svenskerne var de første. De afskaffede revselsesretten i 1979. Så kom Finland, Norge, Østrig og Cypern, og op gennem 1990’erne kæmpede venstrefløjen i dansk politik samt Børnerådet for, at Danmark skulle blive det sjette land i verden, hvor det ikke længere var tilladt for forældre at slå deres børn.​​

I den kulturkamp stod ingen stejlere over for hinanden end Dansk Folkepartis indflydelsesrige præst og folketingsmedlem, Søren Krarup, som mente, at en afskaffelse af revselsesretten ville være at fratage danske familier retten til at opdrage deres egne børn, og så professor Per Schultz Jørgensen, der som børneforsker og næstformand i Børnerådet kæmpede lige så indædt for revselsesrettens afskaffelse, som Søren Krarup kæmpede for at bevare den.

Den kamp tabte Søren Krarup og resten af blå blok, og i dag ser Per Schultz Jørgensen med glæde tilbage på 13. juni 1997, hvor forslaget blev stemt igennem med én stemmes flertal af Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts