Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kom ud at køre med metroen i 150 meters højde

Kører metroen under din opgang? Flyv over byens tage i både de nuværende og kommende metrolinjers spor.

Den blev endeligt vedtaget i 2007, og siden 2009 har byggeriet af Københavns største anlægsprojekt siden Christian 4.'s Christianshavn stået på i hovedstaden.

Nu er de monstrøse, grønne vægge væk fra bybilledet, og der er præcis halvandet år til, at den 15,5 kilometer lange bane tages i brug. I juli 2019.

I den anledning har Politiken tegnet Cityringens præcise rute op i Google Earth Pro, så du nu kan flyve turen rundt i byen. Fra 150 meters højde.

Og når vi nu var i gang, har vi faktisk også lavet flyveture over de nuværende M1- og M2-baner samt den kommende M4: Sydhavn-Nordhavn-linje.

Det hele er samlet i videomaskinen herunder. Se din by lidt fra oven. I metrolinjernes spor.

Vælg selv, om du vil dvæle lidt mere ved byen undervejs ved at trykke på 'halvt tempo' i højre hjørne. Metrolinjerne er tegnet så præcist ind som muligt efter københavnerkortet, så du kan rent faktisk se, om du får metroen som underbo inden for en meters penge eller to.

Under videoerne kan du læse lidt mere om de kommende metrolinjer og for eksempel se, hvordan de nye stationer kommer til at se ud. Samt læse, hvad vi har gjort for at lave disse videoer.

Etaperne

Den 19. oktober sidste år var det nøjagtig 15 år siden, at københavnerne første gang kunne køre med metro.

Her åbnede M1 og M2 på de første strækninger mellem Nørreport - Vestamager og Nørreport - Lergravsparken.

Året efter, i maj 2003, blev strækningen udvidet til Frederiksberg og endelig til Vanløse i oktober.

Kilde: Metroselskabet

Kilde: Metroselskabet

I 2007 blev M2 komplet med udvidelsen til lufthavnen.

Efter planen åbner Cityringen i juli 2019. Udvidelsen til Nordhavn og Orientkaj skulle stå klar i starten af 2020, og de fem nye stationer på sydhavnslinjen er planlagt til åbning i midten af 2024.

Derudover er der en udvidelse af nordhavnslinjen på vej med fire nye stationer, men disse er endnu ikke endeligt vedtaget.

I 2016 havde metroen 60,8 millioner pasagerer, og med Cityringens åbning i 2019 og de nye linjer til Nordhavn i 2020 og Sydhavn i 2023 regner Metroselskabet med, at 152 millioner passagerer vil bruge metroen i 2025.

Stationerne

Cityringen består af 17 underjordiske stationer i helt ned til 35 meters dybde.

Allerdybest under Marmorkirken, hvor de to tunneller glider ind under hinanden, og linjerne 'med uret' og 'mod uret' dermed kommer til at ligge i to plan.

Kilde: Metroselskabet

Kilde: Metroselskabet

Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt, og da metrotogene kører i begge retninger, vil den tidsmæssigt længste tur mellem Københavns H og Skjolds Plads tage 12 minutter.

Metroselskabet har taget ved lære af det - efter manges mening - lidt for ensartede beton-i-beton-design på de nuværende metrostationer.

Cityringens 17 nye stationer kommer derimod til at få mange forskellige udtryk med udgangspunkt i stationens lokalområde. Som Metroselskabet skriver:

'Idéen er, at de rejsende skal kunne orientere sig i byen, selvom de er under jorden – byen skal simpelthen trækkes med ned i metroen'.

Stationen 'Vibenshus Runddel' på Østerbro bliver for eksempel fuld af farver og striber som en reference til de store folkemængder, der ofte samles i Fælledparken, 'Frederiksberg Allé' bliver grøn med henvisning til den grønne allé, og stationerne på København H, Østerbro og Nørrebro bliver kendetegnet ved en dyb rød farve som en hilsen til DSB og S-togene, som man kan skifte til på disse stationer.

I billedserien herunder kan du se og læse, hvordan Metroselskaber beskriver alle de 17 stationer. Både nede i dybet og oppe i gadeplan.

Vi begynder på Rådhuspladsen.

De fem nye stationer på den kommende Sydhavnslinjen vil se markant anderledes ud end alle andre metrostationer, da der her er hyret fem forskellige kunstnere til at stå for stationernes identitet. Se mere om det i videoen herunder.

Metode

Overflyvningsvideoerne af metrolinjerne er lavet i Google Earth Pro.

Først har vi kopieret linjerne fra københavnerkortet, hvor metrolinjerne er tegnet ret præcist ind, og derefter har vi lagt dem ned over København i Google Earth Pro. Vi har forsøgt at gøre det så præcist som muligt, så du rent faktisk kan se, om metroen kører under din opgang.

Derefter har vi optaget flyveturene, lagt stationer på og bygget videomaskinen i Tumult Hype.

Google Earth Pro samler en masse stykker af de 3D-genererede billeder af verden og limer dem sammen, så man kan lave denne type overflyvninger af byen. Dog er nogle billeder fra 2011, nogle fra 2015 og andre igen fra 2013, så videoerne giver altså ikke et korrekt billede af, hvordan byen ser ud lige nu, men derimod et 'sammenklip' af byen over de seneste år.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce