0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KL-direktør før mødet i Forligsen: »Jeg er virkelig bekymret for den danske model«

En storkonflikt vil skade overenskomstsystemet, advarer direktør Kristian Wendelboe fra Kommunernes Landsforening, mens lønmodtagerne igen gik i aktion landet over.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens en storkonflikt rykker faretruende tæt på, advarer en af overenskomstspillets centrale aktører om, at de konfrontatoriske forhandlinger om nye overenskomster sætter den danske model på så hård en prøve, at dens fremtid står og falder med forhandlingernes udfald.

»Der er skabt en stemning af, at det er kampen om den danske model, det her. Men jeg tænker faktisk, at det er omvendt. Jeg tror, at den her kamp kan skubbe den danske model ud over kanten«, siger Kristian Wendelboe, der siden 2011 har været direktør for Kommunernes Landsforening (KL) og er kendt som hovedarkitekten bag lærerlockouten i 2013.

»Modellen fungerer ikke, når der er så meget debat om den, som der er lige nu. Skal man hele tiden diskutere, om den fungerer, så er det galt«, siger han.

»Hvis det her ender i en konflikt, så er den elendigt begrundet. Jeg tror, at det vil blive en diskussion om, hvordan i alverden det kunne komme dertil. Derfor er jeg virkelige bekymret for den danske model«.

Årsagen til den heftige debat om den danske model er ikke forældede spilleregler og skæve konfliktværktøjer. Den er, at parterne fuldstændig har mistet tilliden til hinanden, slår arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fast.

»Tilliden er gået fløjten, og mangel på tillid er gift for modellen. Det hele hænger sammen med det historiske forløb, der går helt tilbage til 2008, 2011 og 2013, der alle var dårlige forløb. Lærerlockouten i 2013 har helt sikkert sat dybe spor, fordi arbejdstagerne følte, at politikerne havde lagt en masterplan. Den danske model bygger på en præmis om, at arbejdsgivernes magt ikke bliver misbrugt. Kører det af sporet i denne omgang, så er modellen i dyb krise«, siger han.

»Manglende balance«

Chefforhandler for de kommunalt ansatte, Anders Bondo, erkender, at den danske model er under et hidtil uset pres. Men det er arbejdsgiverne, der skubber til modellen – ikke fagbevægelsen.

»Vi har i fællesskab brug for at finde en løsning. Det er fuldstændigt uafhængigt af, om vi kommer i mål eller ej. Der er en manglende balance i styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som er et problem. Det skal vi have kigget på. Vi sidder ikke med svaret på, hvordan ordningen skal se ud, men vi har en interesse i at få den danske model på ret køl«.

Ender forhandlingerne i Forligsinstitutionen med sammenbrud og den tredje konflikt inden for en ret kort årrække, forudser Kristian Wendelboe, at politikerne på bagkant af konflikten vil være nødt til at diskutere, hvordan man politisk kan forhindre, at det sker igen.

»Hvis det her kommer til en konflikt, bliver det så voldsomt, at man er nødt til at forhindre, at det sker igen. Al politisk energi på Christiansborg vil gå på at undgå at komme i den her situation igen«, siger han og understreger, at han håber, det aldrig kommer så vidt.

Bekymringen deles på Christiansborg, hvor alle partier holder skarpt øje med forhandlingerne.

»Uanset om man ender i konflikt eller ej, så er skaden jo sket. Folk er bekymrede, og vi bliver nødt til politisk at overveje, hvor mange gange man kan kaste folk ud i det. Men der er ikke draget nogen konklusioner fra politisk side«, siger de konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard.

På venstrefløjen vil Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, for alt i verden undgå politiske indgreb:

»Den danske model har store problemer. Skal den fungere, indebærer det, at politikerne skal begynde at opføre sig ordentligt og have respekt for modellen. Man har et politisk valg, om hvilken arbejdsgiver man gerne vil være. Hvis man holder fast i at være de onde arbejdsgivere, så virker modellen ikke«, siger Pernille Skipper.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?