0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Regnefejl opdaget: Landbrugets udledning af drivhusgas er »markant højere« end antaget

I årevis har udslippet af drivhusgasser fra landbruget været undervurderet på grund af en fejl i udredninger fra Aarhus Universitet. Flere partier er bekymrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der venter en endnu større opgave end hidtil antaget med at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra landbruget, fordi mængden af jord, der har stor betydning for udledningen af drivhusgasser, har været undervurderet.

Hidtil har det været antagelsen, at der var 108.000 hektar såkaldt lavbundsjord i Danmark. Den slags jorder ligger typisk langs vandløb og drænes ofte for vand. I den forbindelse nedbrydes tørv i jorden til drivhusgas, der frigives, når jorden dyrkes.

Men i virkeligheden er det rigtige tal 171.000 hektar lavbundsjord. Det bekræfter professor Jørgen E. Olesen, der er konstitueret leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som har begået fejlen.

Og den har konsekvenser.

»Det gode er, at fejlen er blevet opdaget. Det dårlige er, at landbrugets udledning af drivhusgasser med al sandsynlighed er markant højere end hidtil antaget«, siger han.

Ifølge Jørgen E. Olesen skyldes det, at medarbejdere ved universitet for flere år tilbage har misfortolket tallene i en tabel fra kortlægningen af lavbundsjorderne, der har været afgørende for udregningerne.

Det er Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet, der har opdaget fejlen, som Jørgen E. Olesen kalder »træls«.

Flere partier kræver indsats

I 2013 blev udledningen af drivhusgasser fra lavbundsjorder i Danmark opgjort til 6 procent af den samlede udledning i Danmark. Det fremgår af en forskningsartikel skrevet af Jørgen E. Olesen.

Man kan dog ikke antage, at stigningen i udslippet af drivhusgasser er proportionel med stigningen i arealet med lavbundsjord. Det afhænger af det konkrete indhold af kulstof i jorden. Fejlen vedrører ikke de jorder, der rummer aller mest kulstof. I øjeblikket er Aarhus Universitet i gang med at beregne, hvor meget udslippet stiger. Det ventes at tage et par uger. I mellemtiden udløser sagen bekymring på Christiansborg.

»Jeg har stillet spørgsmål til ministeren om, hvad det her betyder for landbrugets udledning og Danmarks samlede udledning. Det lægger et ekstra pres på os for at komme i gang med udtagning af lavbundsjord«, siger miljøordfører Zenia Stampe (R).

I flere år har flere partier leget med ideen om at udtage lavbundsjorde fra produktion, sådan at den megen CO2 forbliver bundet i jorden frem for at blive frigivet til atmosfæren.

Det lægger et ekstra pres på os for at komme i gang med udtagning af lavbundsjord

Inden folketingsvalget præsenterede daværende S-formand Mette Frederiksen således et udkast til en jordreform, der betyder, at lavbundsjord i hele Danmark gennem frivillige aftaler med landmændene skal udtages fra produktion. Det skal ske ved at bytte rundt på landbrugsjord og i visse tilfælde lade staten opkøbe jord i frivillige aftaler med landmændene.

I samme dur har interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået en omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord og anslået, at det alene til en begyndelse kræver 1 milliard kroner fra staten. Endnu flere hektar lavbundsjorder vil kræve flere penge. Derfor vil både Radikale Venstre og Enhedslisten presse på for midler allerede på finansloven for 2020.

»Det er dybt alvorligt. Det her viser bare, at landbrugets udledninger er større end hidtil antaget, og at vi bliver nødt til at handle allerede nu med den førstkommende finanslov«, siger klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Minister: Vi må se på det

I Landbrug & Fødevarer vil klimadirektør Niels Peter Nørring ikke forholde sig til, hvor meget udledningen fra landbruget måtte stige. Men:

»Det her bekræfter klart, at der er et stort behov for, at regeringen og Folketinget sætter gang i udtagning af lavbundsjorderne«, siger han.

Fra klima- og energirådgiver Tarjei Haaland i Greenpeace lyder kommentaren: »Nu skal Aarhus Universitet naturligvis have lov at regne, men vores hurtige overslag er, at det her kan betyde et merudslip på et sted mellem to og tre millioner tons drivhusgasser«.

I en skriftlig kommentar oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at hans ministerium er »opmærksomme på meldingen fra Aarhus Universitet«.

»Den ændrer ikke på vores ambition om at tage lavbundsjord ud af drift, der er en vigtig del af regeringens ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Skulle der komme nye oplysninger om Danmarks klimapåvirkning, så tager vi naturligvis også det med i vores arbejde«, skriver han i en e-mail.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter

Podcasts