0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Krise. Finansminister Nicolai Wammen (tv.) har sammen med erhvervsminister Simon Kollerup (th.) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagt flere initiativer, der skal holde hånden over dansk økonomi.

Wammen: Nu fyrer vi et af de tunge våben i arsenalet af

For både erhvervsliv, lønmodtagere og den danske økonomi som sådan er situationen »alvorlig«, siger finansministeren.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen er på vej med en milliardstor håndsrækning til erhvervslivet, der står over for en økonomisk afmatning, når store dele af Danmark lukker ned i flere uger.​

»Tingene udvikler sig hastigt time for time«, siger finansminister Nicolai Wammen (S), der fremlægger initiativerne på et pressemøde sammen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

I alt venter regeringen, at de nye tiltag tilsammen vil koste statskassen omkring 3 milliarder kroner. For både erhvervsliv, lønmodtagere og dansk økonomi som sådan er situationen så »alvorlig«, at det kan vise sig dyrere ikke at reagere, siger finansministeren om baggrunden for de nye tiltag.

Det første tiltag handler om at give pengeinstitutter bedre muligheder for at låne penge ud. Det sker ved at frigive de penge, som banker og realkreditinstitutter i kølvandet på finanskrisen er blevet pålagt at lægge til side til dårlige tider. Konkret drejer det sig om den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, der er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Med frigivelsen af kapitalbufferen får pengeinstitutterne 200 milliarder kroner mere til udlån, oplyser regeringen og understreger, at det kun har effekt, hvis bankerne ikke bruger dem på at udbetale udbytter, foretage aktietilbagekøb eller til store bonusser.

»Det, vi gør i dag, er at tage et af de helt tunge våben i arsenalet og fyre det af til gavn for dansk erhvervsliv, til gavn for lønmodtagerne, til gavn for at sikre, at vi holder hånden over Danmark i en svær krise«, siger Nicolai Wammen.

Kompensation for syge

Der er også en økonomisk håndsrækning til virksomheder, hvor medarbejdere er direkte berørt af den nye virus. Regeringen vil yde økonomisk kompensation fra dag et til virksomheder, hvor medarbejdere er syge af covid-19 eller i karantæne. Det betyder, at regeringen suspenderer sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode, der indebærer, at arbejdsgiverne betaler sygedagpenge til den syge medarbejder de første 30 dage. Selvstændigt erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger. I første omgang vurderer Finansministeriet, at det tiltag vil koste statskassen 1,7 milliarder kroner, men det afhænger meget af udviklingen i antal smittede.

For at undgå afskedigelser af lønmodtagere vil regeringen også kaste mere fleksibilitet ind i den ordning, der indebærer, at nogle virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, hvor medarbejderne så kan få supplerende dagpenge. Egentlig skal det meddeles jobcenteret, senest en uge før det træder i kraft. Men det krav bortfalder.

Endelig er det planen at lave to nye ordninger, hvor staten hjælper virksomheder med store tab. Her har regeringen særligt virksomheder inden for luftfart, rejser, hotel, service og turisme for øje. Konkret vil regeringen stille en statsgaranti på 70 procent af bankernes nye udlån. Der vil gælde forskellige regler for store virksomheder og små og mellemstore virksomheder.

DI: Undtagelsestilstand

De nye tiltag fra regeringen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften meddelte befolkningen, at man i videst muligt omfang lukker den offentlige sektor ned, og hun opfordrede den private sektor til også at tage forhåndsregler.

I det lys har erhvervslivet advaret om, at der uundgåeligt vil være virksomheder, som bliver nødlidende. Adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv har netop efterlyst, at staten afværger så mange fyringer som muligt ved at kompensere for virksomhedernes udgifter til løn, når medarbejdere bliver sendt hjem. Den samme opfordring har lydt fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, der taler om, at Danmark er på vej ind i en »økonomisk undtagelsestilstand«.

»Vi kan ikke undgå de økonomiske konsekvenser eller tab af job. Men vi kan og skal begrænse dem«, siger han i en skriftlig kommentar og roser regeringen for de nye initiativer.

»Det næste vigtige skridt bliver at finde en model for, hvordan vi sammen med regeringen håndterer, at virksomhederne i vidt omfang må sende medarbejdere hjem, fordi der mangler ordrer, eller de ikke er i stand til at producere. Det skal vi have løst, så vi bedst muligt holder hånden over vores arbejdspladser. Den opgave haster«.

Annonce

Flere initiativer er allerede taget

De seneste initiativer på det økonomiske område fra regeringen følger i kølvandet på flere andre.

I tirsdags besluttede regeringen at give kompensation til arrangører, der i marts har aflyst eller udskudt arrangementer med over 1.000 deltagere og arrangementer med færre deltagere, hvis de er målrettet ældre og andre i særlig risiko. Det blev også besluttet at give virksomheder mulighed for at udskyde betaling af moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for op mod 125 milliarder kroner. Endelig nedsatte regeringen en coronaenhed, hvor man sammen med erhvervslivet skal drøfte målrettede og konkrete forslag.

Ude i Europa har Den Europæiske Centralbank (ECB) også taget initiativer, der skal afhjælpe en økonomisk afmatning.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts