Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Virker det med flere voksne i børnehaverne? Regeringen vil bruge 51 mio. kr. til forskning for at få svar

Regeringen vil kende gevinsten ved investeringer i tidlig indsats og afsætter 51 mio. kr. til forskning for at få svar.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når staten poster millioner af kroner i sociale tiltag, er det ofte uden en præcis viden om, hvad den økonomiske effekt er på sigt. Både for samfundet og for den enkelte.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der ser det som en nødvendighed at have beviser for, at store indsatser betaler sig i kroner og øre. Ellers er det svært at prioritere og investere i mennesker.

Regeringen vil derfor afsætte 51 millioner kroner, der skal forhandles på plads i forhandlingerne om forskningsreserven. Forskerne kan blandt andet regne på effekten af minimumsnormeringer, som er en del af de igangværende finanslovsforhandlinger.

»Jeg håber, at pengene kommer ud og arbejder hos forskere, som dykker ned i, hvad der sker, hvis vi for eksempel indfører minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Hvad betyder det for arbejdsudbuddet, og hvor meget børnenes forældre arbejder«, siger Ane Halsboe-Jørgensen og uddyber:

»Hvis man har tillid til, at éns barn har det godt, tager man måske gerne en overarbejdstime, hvis der er brug for det. Men vi skal også have viden om, hvad det betyder for barnet, der er i en institution, hvor der er voksne nok. De to effekter kan vi ikke se særlig meget af i dag. Det skal vi kunne i fremtiden«.

Hvis man har tillid til, at éns barn har det godt, tager man måske gerne en overarbejdstime

Ministeren understreger, at det ikke kun er effekten af minimumsnormeringer, regeringen ønsker at kende virkningen af. Det er hele vores samfundsmodel.

»Det er jo bredere set end minimumsnormeringer. Jeg ønsker, at vi kommer hele vejen rundt. Det er forskellige forskningsprojekter, og derfor er der brug for en pose penge i denne størrelsesorden«, siger hun.

Forsker: Et detektivarbejde

Meget tyder på, at det kan betale sig at investere i vuggestuer og børnehaver. Ifølge Rasmus Landersø, der seniorforsker i Rockwool Fonden, viser bred forskning, at hvis vi klarer os godt, har det meget at gøre med, hvordan vores tidlige barndom har været.

»Éns færdigheder, evner og karakteristika bliver bygget som et hus. Hvis fundamentet er stærkt, bliver det nemmere at bygge ovenpå, og hvis det er svagt, er det meget sværere«, forklarer han og påpeger samtidig, at det er noget af et detektivarbejde at finde ud af, hvad der er årsag til, at vi klarer os, som vi gør.

»Hvis vi perfekt forstod, hvordan færdigheder udvikler sig, og hvordan social arv opstår, kunne vi lettere finde på de bedste indsatser«.

Jo mere Rasmus Landersø har beskæftiget sig med området, jo mere er det gået op for ham, hvor komplekst det er:

»Hvad gør forældrene, hvor vokser man op, hvilke skoler går man på, og hvilke lærere møder man? Der er et helt spindelvæv af sammenhænge, der gør det svært at isolere, hvordan alle de forskellige faktorer påvirker hinanden«.

Kamille Marie Pöckel, adjunkt ved VIA University College, er enig i, at der mangler viden om, hvilke tidlige indsatser der virker hvornår – og for hvem. 51 mio. kr. til forskning er bedre end ingenting, siger hun, men det er ikke nok.

»Fordi det her er så vigtigt et område for flere og flere mennesker. Det er dyrere at lappe de problemer, der opstår senere, end at sætte ind med den rigtige tidlige indsats«, fortæller hun.

Normalt forsker man, og så træffer man beslutninger. Her træffer man beslutninger, og så siger man: Hov, det kunne være, vi skulle have noget mere viden om det. Det er en pudsig række rækkefølge at gøre tingene i

Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kalder det »utrolig vigtigt at blive klogere på, hvad der virker«.

»Ved systematisk at følge folk gennem dataregistrene vil man kunne se, hvordan folk klarer sig. Det kan betyde, at vi i højere grad begynder at se de her sociale indsatser som investeringer og ikke bare som udgifter«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre: Giver ikke mening

Uddannelses- og forskningsordfører for Venstre Ulla Tørnæs vil gerne være med til at drøfte at bruge 51 mio. kr. af forskningsreserven på forskning i, hvad der har betydning for børn og unges trivsel.

Men partiet vil ikke bruge penge på forskning i effekten af minimumsnormeringer, fordi det »ikke giver mening« at bruge forskningsressourcer på noget, som man allerede har besluttet sig for.

»Normalt forsker man, og så træffer man beslutninger. Her træffer man beslutninger, og så siger man: Hov, det kunne være, vi skulle have noget mere viden om det. Det er en pudsig række rækkefølge at gøre tingene i«, siger hun og tilføjer, at Venstre gerne vil sikre flere voksne i daginstitutionerne, men aldrig har været tilhængere af minimumsnormeringer.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden