0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyuddannede kvinder skal kigge længere efter fastansættelser end mænd - og der er særligt én årsag

Forskere mener, at både forklaringen på skævvridningen og løsningen skal findes i et forældet barselssystem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Blandt Djøfs nyuddannede medlemmer er der 13 procent flere mænd, der fastansættes, end kvinder.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er du netop færdiguddannet og kvinde? Så er det mindre sandsynligt, at du lander en fastansættelse, end det er for din mandlige studiekammerat.

Det viser tal fra fagforeningerne Djøf og Dansk Magisterforening, som i undersøgelser har spurgt deres dimitterende medlemmer, hvilken slags ansættelse deres første job er.

Ifølge forskere skyldes det, at arbejdsgivere antager, at nyuddannede kvinder snart skal have børn.

»Kvinderne, der kommer ud fra universitetet, har typisk mindst lige så gode kvalifikationer som mændene. Jeg kan kun se det som et tegn på, at kvinderne står over for rent statistisk at skulle få et par børn og i gennemsnit tage 90 procent af barslen. Fra arbejdsgivernes side gør det dem til et mere usikkert kort«, siger professor i økonomi og arbejdsmarkedsforsker ved Aarhus Universitet Nina Smith.

Det er svært at komme udenom, at der er en statistisk diskrimination

Den samme forklaring er Henning Jørgensen, som er professor i politologi og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, enig i.

»Det er svært at komme uden om, at der er en statistisk diskrimination. Arbejdsgiverne har en forkærlighed for at ansætte mænd i faste stillinger og ikke tidsbegrænset. I nogle arbejdsgiveres hoveder er der til dels stadigvæk generelle stereotyper omkring kvinder og mænd. I det indgår der: ’De er dimittender, de skal sikkert ud og have børn snart, og så er de væk fra arbejdsmarkedet igen’«.

Udtryk for gammeldags tankegang

Undersøgelserne er foretaget, før coronakrisen ramte arbejdsmarkedet, og viser, at der blandt Djøf’s nyuddannede medlemmer er 13 procent flere mænd, der fastansættes, end kvinder. Hos Dansk Magisterforening drejer det sig om 5 procent flere mænd.

Ifølge begge forskere kan man med sikkerhed sige, at Djøf’s undersøgelse viser, at nyuddannede mænd har en betydeligt større chance for at blive fastansat. Svarprocenten i Dansk Magisterforenings er lavere, men bakker ifølge forskerne op om skævheden.

»Den eksisterer, fordi arbejdsgiverne stadig er gammeldags. Det må ændres, hvis vi skal have en mere ligelig fordeling. Kvinder har bestemt ikke hverken dårligere kognitive færdigheder, sociale færdigheder eller faglighed«, fortæller Henning Jørgensen.

Kan det handle om, at kvinder er dårligere til at forhandle om deres ansættelsesforhold?

»Nej, det er der ikke evidens for. Ingen undersøgelser viser det. Det er simpelthen en myte«.

Løsning ligger i barsel til fædre

Begge forskere peger på, at man i flere lande, som for eksempel Island, har fået mere ligestilling på arbejdsmarkedet ved at stille barselskrav til mænd.

»Det kan ikke nytte noget at lukke øjnene for, at vi i Danmark har et forældreorlovssystem, som fastholder kvinder i at være dem, der går hjemme. Når kvinderne tager 90 procent af orloven, er det jo rent logisk, at hvis man har to personer, som er kompetente med samme uddannelse, så står kvinderne bare dårligere«, siger Nina Smith.

Samtidig fortæller hun, at det i danske familier som regel er billigst at sende moren på barsel. Det skyldes, at fædre i gennemsnit er tre år ældre end mødrene og derfor har en højere løn. Derudover vil det også ofte skade fædrenes karriere.

Det ændrer sig først, når noget af forældreorloven reserveres til far

»Det ændrer sig først, når noget af forældreorloven reserveres til far«, lyder det fra professoren.

EU vedtog i 2019 en lov, der både giver fædre og mødre ret til fire måneders øremærket forældreorlov hver. Danmark og resten af EU-landene skal derfor have implementeret de nye regler senest 1. august 2022. Noget begge forskere mener vil give en positiv effekt.

»Jeg er en af dem, der går ind for tvang. Det hjælper ikke bare at oplyse. Når du lovgiver, så laver du en ny norm. Så bliver det normalen. Det synes jeg er oplagt. Alle aktører skal være med til at sætte det på dagsordenen«, siger Henning Jørgensen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter