Både Libanon og Israel tøver med deres del af våbenhvilen. Netanyahu vil sætte sig på fem libanesiske positioner. Hizbollah er langtfra afvæbnet, skriver Anders Jerichow i denne analyse.

Våbnene tier, men freden lader vente på sig

Libanesisk kvinde i ruinerne, efter de israelske soldater har trukket sig ud af hendes landsby, Mays al-Jabal i det sydlige Libanon. Foto: Mohammed Yassin/Ritzau Scanpix
Libanesisk kvinde i ruinerne, efter de israelske soldater har trukket sig ud af hendes landsby, Mays al-Jabal i det sydlige Libanon. Foto: Mohammed Yassin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Så, nu skulle der være ro og ingen fare i Sydlibanon. Israel skulle have trukket sine soldater ud af området. Hizbollah-militsen skulle også have forladt området mod nord og overladt sine våben til den libanesiske hær. Omkring 100.000 libanesere skulle være vendt tilbage til deres hjem i grænselandet, eller i hvert fald skulle de kunne vende hjem. Og 60.000 israelere skulle kunne vende tilbage til deres hjem i det israelske grænseland.

Sådan lød aftalen. Det skulle være sket 26. januar – senere af Israel rykket til 18. februar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her