Midt på Utøya ligger en lille kiosk, der kan åbnes, når øen er fuld af besøgende.
I vinduet hænger et A4-papir med et billede af Utøya og en kort tekst:
'Utøya. Welcome to the island. The nordic paradise'.
Sammen med en bålplads, en fodboldbane og en henkastet metalring fra en dåse vidner papiret om det lejrliv, som øen har dannet ramme om i årtier.
Statsminister Jens Stoltenberg har kaldt det: »Mit ungdomsparadis«.
Men når man ved, hvad der skete 22. juli sidste år, drukner tankerne i det helvede, som Anders Behring Breivik skabte med sin massakre, der kostede 69 mennesker livet.
Formand: Utøya har 22. juli i sig
Man ser for sig, hvordan børn og unge mennesker løber ud over stier og græs for at tage flugten fra den nu terror- og drabstiltalte nordmand.
Man forestiller sig, hvordan de har gemt sig bag træer, klippefremspring og kastet sig ud i fjorden for at undslippe hans kugler.
Utøya vil for al fremtid være forbundet med terrorangrebet, mener Eskil Pedersen, der er formand for de unge socialdemokrater (AUF) og selv overlevede massakren.
Han var på øen så sent som for cirka to uger siden.
»Utøya kommer altid til at have 22. juli i sig, og jeg tror aldrig, at nogen mennesker kommer til at gå i land på Utøya uden at tænke på 22. juli«, siger han.
Aflyser årets sommerlejr
I kølvandet på terrorangrebet erklærede Eskil Pedersen: »Vi skal generobre Utøya«.
»Jeg sagde det 23. juli tidligt om morgenen, da jeg mødte pressen. Det var vigtigt at sige, fordi for dem, som var på Utøya, og for de generationer som har været der før, betyder Utøya så meget«, siger han.
LÆS MERE
Utøya er igen åben for alleDe unge socialdemokrater har dog besluttet at aflyse den årlige sommerlejr på øen, der skulle have fundet sted til sommer, fordi de endnu har brug for tid til at bearbejde massakren.
Men på sigt forestiller Eskil Pedersen sig fortsat, at han og de andre ungdomspolitikere vender tilbage til øen.
»Ja, det tror jeg«, siger han og fortsætter:
»Måske er der mennesker, især i udlandet, der synes, at det er en mærkelig ambition at tage Utøya tilbage. Hvorfor skulle vi vende tilbage til den ø, hvor vi oplevede dette? Men de mennesker, som synes det, har sandsynligvis aldrig hørt om Utøya før 22. juli. For mig er Utøya meget mere end 22. juli. Jeg har været der hvert år siden år 2000, så der er mange gode minder«.
River bygning ned
Generobringen af Utøya skal ske gradvist ved hjælp af små skridt, mener Eskil Pedersen og fremhæver, at omkring 1.500 gik en tur på øen, da den for nylig blev åbnet for overlevende og pårørende.
»Genopbygningen må de enkelte mennesker bidrage til over længere tid, og jeg kan ikke sige, hvordan det skal ske. Det afhænger af vilje, og der er en stærk vilje i AUF«, siger han.
LÆS MERE
Utøya-overlevende skriver fin og usentimental bogForeløbigt har viljen blandt andet manifesteret sig i en indsamling af penge, der skal bruges til at »genopbygge øen«, som AUF formulerer det.
Præcis hvordan det skal foregå, ligger endnu ikke på plads, men det står klart, at hovedbygningen med dens spisesal og køkken skal rives ned.
»Mange blev dræbt i den bygning. Den skal jævnes med jorden, og der skal bygges nyt«, siger Eskil Pedersen.
Ét af mange skridt
På mandag begynder retssagen mod Anders Behring Breivik, der har erkendt at stå bag terrorangrebet, og sagen er således kun et spørgsmål om, hvilken straf han skal have.
I AUF forholder medlemmerne sig meget forskelligt til sagen, der er berammet til 10 uger. Men for nogle bliver den et af de skridt, der hjælper dem videre i livet, og dermed gør det muligt at generobre Utøya.
»Jeg tror, det er muligt at normalisere Utøya, og at mange unge mennesker igen kan komme til at føle glæde der«, siger Eskil Pedersen.
Politiet er færdige med deres efterforskning på Utøya og har ryddet op efter terrorangerbet, så øen er igen åben for offentligheden.
Men det kræver tid at forvandle Utøya til det paradis, som det var.
fortsæt med at læse
