En bitter splittelse i det republikanske parti kom til fuldt udtryk ved første dag af republikanernes partikongres i Tampa, Florida.
Efter timers fredelig stemning begynder protestråb pludselig at stige og stige i styrke, til de til sidst overdøver alt andet i den store sal i Tampa Bay Times Forum.
Atmosfæren bliver antændt, fordi partiledelsen vil sætte en stopper for et mindretal i partiet, der ikke støtter Mitt Romney som partiets præsidentkandidat.
Ron Paul-tilhængere bliver smidt ud
Det sker, da dirigenten beder konventet godkende en liste over delegerede ved kongressen, som udelukker halvdelen af delegationen fra delstaten Maine, hvor næsten alle støtter den libertære Ron Paul frem for Mitt Romney. Partitoppens påstand er, at valget af delegerede ikke er foregået korrekt i Maine.
Nej-råbene gjalder gennem salen fra store grupper af delegerede, og det er svært at afgøre, om ja-råbene er højere. Men oppe på scenen siger partiformand Rience Priebus, at regelændringen er vedtaget. Flere råber om »indlæg til forretningsordenen« – den tekniske betegnelse for at kunne få ordet og protestere over afstemningen.
Da Priebus gør mine til at fortsætte ufortrødent, rejser hundredvis af delegerede og råber taktfast: »Lad Maine deltage, lad Maine deltage«. Efter et minut begynder andre i salen at råbe: »Sæt jer ned, sæt jer ned«, så lydniveauet stiger voldsomt. Nogle råber »USA! USA! USA!«.
Mitt Romney kæmper mod orkanen IsaacPartiformanden banker flere gange forgæves med sin hammer for at kalde kongressen til orden, men ignorerer fortsat protesterne. Den store cowboyklædte delegation fra Ron Pauls hjemstat Texas rejser sig råbende, mens de vifter med deres lyse hatte.
Til sidst udvandrer delegationen fra Maine fra salen i protest – et meget tydeligt syn, da alle bærer hvide kasketter. En af dem er Eric Brakley, der er dybt forbitret, da politiken.dk møder ham på hans vej ud:
»Alle i salen kunne høre, at der var protester mod, at vi ikke må deltage. Men partiledelsen lukkede bare ørerne og lod, som om der ingen protester var, så de kunne komme videre uden at lade Maines delegerede deltage«, siger Eric Brakley.
Bortviste delegerede: Utrolig respektløst
Brakley føler sig sikker på, at der intet var i vejen med valget af delegerede i Maine, og at Romneys tilhængere i partitoppen blot vil udelukke tilhængere af Ron Paul. Han er dybt frustreret over, at han end ikke kunne få lov at bede om en afstemning om spørgsmålet.
»Alt, vi ville, var, at konventet skulle stemme om, hvorvidt vi kunne deltage. Det var utrolig respektløst, at de end ikke ville lade folk høre os sige det«.
Inde i salen går der kun få øjeblikke, før stemningen når et nyt kogepunkt. Det sker, da partitoppen annoncerer nye regler, som gør det muligt at udelukke delegerede fra fremtidige kongresser, hvis de er uenige med flertallet i partiet om, hvem der skal være præsidentkandidat.
»Min bil er blevet smadret to gange, fordi jeg er republikaner«Havde man haft sådanne regler ved den igangværende kongres, kunne man med andre ord have sørget for at udelukke hele det mindretal i salen, som ikke støtter Mitt Romney, fordi de hellere vil have den libertære Ron Paul.
Nej-råbene gjalder igen gennem salen fra store grupper af delegerede, da spørgsmålet kommer til afstemning. Det er svært at afgøre, om ja-råbene er højere. Men oppe på scenen siger John Boehner fra partitoppen, at regelændringen er vedtaget.
Flere steder i salen rejser delegerede sig og vinker til dirigenten, mens de tager mikrofonen for at protestere. En af dem er Matthew Schoech fra Michigan-delegationen, der står lige foran dirrigenten på scenen. Mikrofonerne forbliver lukkede, og Boehner lægger an til at fortsætte ufortrødent.
Frustationer får frit løb
Oppe på tilskuerpladserne slår den delegerede Judy Spady med knyttet hånd ned i det brede metalgelænder, mens hun råber »NEEEEJ«.
Den midaldrende kvinde fra Colorado har i måneder koordineret Ron Paul-tilhængernes forsøg på at komme til orde på kongressen. Især har hun sat sin lid til, at ledelsen ikke ville kunne undgå at give Matthew Schoech lov at tale, når han stod lige foran scenen.
Nu nærmest skriger hun ind i sin mobiltelefon.
»Matt! Hvad skete der? Lukkede de for din mikrofon? Det gjorde de bare ikke! Åh gud. Er det Nazityskland, det her?«.
Lynguide: Forstå det amerikanske valgsystem på to minutterVed hendes side står Richard Fry og kigger ned i gulvet. Som advokat med speciale i foreningsret har han de seneste måneder arbejdet intensivt på at sikre sig, at partitoppen ikke kunne komme af sted med at udelukke mindretallet.
»De ændrer bare reglerne efter, hvad der udelukker os mest muligt. De vil gøre alt for at komme af med folk, der ikke støtter Mitt Romney «, siger Richard Fry.
Judy Spady har grødet stemme og blinker og blinker med øjnene.
»Ved du, hvorfor de er så bange for Ron Paul, at de gør det her? Han vil rive bankernes karteldannelse i stykker og afslutte krigene. Han vil lukke centralbanken. Det her er eliten, der undertrykker os. Hvis du lukker centralbanken og slutter krigene, slutter deres magt over os andre«.
Ron Paul skaber råbekor
Nede i salen stiger buh-råbene. Råbene om »indlæg til forretningsordenen« bliver til et taktfast fællesråb, og mindretallet stemmer fylder i et par minutter hele det store rum.
Støjen når et nyt niveau, da 77-årige Ron Paul går hen over gulvet blandt de delegerede. »Lad ham tale! Lad ham tale!«, gjalder det igen og igen fra hans tilhængere, for hvem Paul nærmest har kultstatus.
På terrassen uden for bygningen samler omtrent 30 udvandrede Maine-delegerede sig. Flere af dem råber, at partitoppen kan gå ad helvede til.
Eric Brakley er mere afdæmpet:
»Jeg og mange af de andre folk her har sparet op til at kunne komme, siden vi blev valgt som delegerede i maj. Mange af os er folk fra arbejderklassen – ikke folk med mange penge. Vi har betalt for hoteller og flybilletter. Det har kostet mig 2.000 dollar at komme herhen. Det er mange penge. Hvis du ganger det med alle vores delegerede, er det 80.000 dollar, som de beder os om at smide væk«, siger Eric Brakley.
Han vakler nu i sin tro på sit parti.
Delegeret: Sådan forener Romney ikke partiet
»Mitt Romney siger, at han vil forene partiet. Det gør man ikke ved at opføre sig respektløst over for andre i partiet og fremmedgøre dem og fortælle dem, at de ikke er velkomne«, siger Eric Brakley.
»Men sådan har det været for os i månedsvis nu, og nu er det endt med, at vi end ikke må være delegerede ved kongressen. Jeg ville gladelig støtte Mitt Romney, hvis han blot viste en smule respekt for den libertære del af partiet«.
Inde i salen er der efter det kortvarige kaos faldet ro over de delegerede igen. Da kongressen et par timer senere formelt skal nominere partiets præsidentkandidat, kan mindretallet af Ron Paul-tilhængere imidlertid høres igen.
LÆS OGSÅ Svingstater: Her kommer de største dramaer
Ron Paul er den eneste modstander til Mitt Romney, som ikke formelt har trukket sig fra kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat, selv om det længe har stået klart, at Romney vil vinde afstemningen på konventet.
Hver gang en delegation giver nogle få stemmer til Paul, hujer hans tilhængere højlydt. Efter nogle få stater holder oplæseren op med at sige i mikrofonen, når Ron Paul får stemmer. Kun stemmerne til Romney bliver læst op. Buh-råbene begynder igen.
Kort efter overdøves de dog af det store flertals bifald. Mitt Romney er formelt valgt som republikanernes præsidentkandidat af et overvældende flertal. Måske som den sidste flertalsfavorit, der oplever at have andet end tilhængere blandt de delegerede på en partikongres.
Romney er nu Obamas udfordrerfortsæt med at læse
