For to år siden gik over 100.000 japanere på gaden for at demonstrere mod atomkraft.
I dag samler de ugentlige fredagsdemonstrationer kun i omegnen af 2.000 mennesker. Så når den tidligere borgmester fra den stærkt radioaktive by Futaba griber megafonen og fortæller om sine ødelagte huse og marker, er der færre og færre, som lytter.
»Alle menneskene i Futaba by oplevede radioaktiviteten komme ned over byen. Vi frygter alle at blive syge i fremtiden«, fortæller den tidligere borgmester Katsutaka Idogawa.
Han er efter ulykken i 2011 blevet en stærk atomkraftmodstander. Det samme er flertallet af japanere - også selv om de ikke deltager i demonstrationerne.
I juni viste en telefonundersøgelse fra avisen Asahi, at 60 procent af japanerne var imod ministerpræsident Shinzo Abes plan om at bruge atomkraft til at få gang i økonomien. Kun 27 procent syntes, at det var en god idé.
Men frygten for atomkraftulykker har ikke kunne hamle op med japanernes frygt for en dårlig økonomi og små pensioner. Økonomien var derfor langt den vigtigste faktor for vælgerne ved valget til Underhuset i juli måned.
Det betød, at ministerpræsident Shinzo Abes parti, Det Liberale Demokratiske Parti (LDP), opnåede flertal sammen med koalitionspartiet New Komeito.
Japansk gruppementalitet
Jacinta Hin, der er mødt op til fredagsdemonstrationen, er ikke i tvivl om, hvorfor modsætningsforholdet mellem japanernes holdninger og handlinger er så stort.
»Japanerne er et folk, der har en meget stærk gruppeidentitet. Den enkelte har ikke et individuelt ansvar for at ændre politiske forhold«, fortæller hun.
Jacinta Hin er oprindeligt fra Holland, men bor fast i Tokyo. Hver fredag tager hun til demonstrationen med en gruppe venner og tænder lys for en fremtid uden atomkraft. Hun kan dog godt forstå de mange japanere, der ikke har tid.
»Mange går på arbejde og har ikke mulighed for at komme her hver fredag aften«, forklarer hun.
Den refleksive lydighed
Gruppementaliteten har også fået skylden for, at det gik så galt på atomkraftværket i Fukushima. I 2012 skrev formanden for parlamentets uafhængige undersøgelseskommission, at ulykken var sket uanset hvem, der havde drevet atomkraftværket.
»Hvad må indrømmes – meget smerteligt – er, at dette var en katastrofe, som er 'Made in Japan'. Dens grundlæggende årsager findes i de integrerede regler i japansk kultur: Vores refleksive lydighed, vores modvilje mod at stille spørgsmål til myndigheder, vores hengivenhed til at holde fast i beslutninger, vores gruppementalitet og vores øsamfund«, skrev formand Kioshi Kurokawa på rapportens første side.
Og meget kunne tyde på, mentaliteten stadig har sit tag i japanerne. Taler man med de mennesker, der er ramt hårdest af ulykken, er det mere resignation end vrede, der kommer til udtryk.
»Jeg mener ikke rigtig noget« siger hr. Koata, der har mistet sit hus, fordi det ligger i et stærkt radioaktivt område.
»Det er de unges job at mene noget. Vi er bare gamle mennesker, der bor her«, siger han.
Langsom omstilling
Men selvom kritikken ikke længere er så massiv som tidligere, er der stadig kommet mere fokus på energi-problemerne. Det mener departementschef Shigenori Hata fra det japanske Genopbygningsministerium.
»Folks holdninger har ændret sig. De vil have mere bæredygtig energi«, fortæller han.
Han mener dog, at det kommer til at tage op til 25 år, før Japan er på niveau med Danmark, hvad angår brugen af grøn energi.
»Det er min opfattelse, at det kommer til at tage lang tid, fordi vi har ni el-selskaber i Japan, og de er meget store og politisk stærke. Som jeg ser det, modsætter el-selskaberne sig reformerne lige nu. Men på et tidspunkt bliver de store el-selskaber nødt til at ændre sig for at tilpasse sig forandringerne«, vurderer Shigenori Hata.
Støtte fra pensioneret ministerpræsident
Anti-atomkraft bevægelsen fik også en håndsrækning i starten af oktober i år, da den tidligere ministerpræsident fra LPD, Junichiro Koizumi, erklærede sin modstand mod atomkraft under et foredrag for 2500 virksomhedsledere.
»Japan bør have nul atomkraftværker og sigte mod et mere bæredygtigt samfund«, sagde den pensionerede politiker, der i sin tid som ministerpræsident i perioden 2001 til 2006 var en varm fortaler for atomkraft.
»Der er intet dyrere end atomkraft«, fortalte han.
Den holdning deler professor i miljøsociologi ved Kyoto Seika Universitet, Komei Hosokawa. Men han frygter også, at debatten om atomkraftens pris bliver svær at tage.
»Folk bliver ikke informeret om, hvor meget atomkraft koster, og især hvor meget det vil koste at skaffe sig af med affaldet«, siger Komei Hosokawa og fortsætter:
»Regeringen og industrien ønsker ikke at starte denne debat. Det er meget farligt emne for dem.«
fortsæt med at læse
