Som et respekteret land med god økonomi - men uden for euroen - vil Danmark få en afgørende opgave med at undgå splittelse i EU, mens eurolandene med nye regler forsøger at trække sig ud af gældskrisen.
»Jeg tror, at Danmark kan være en bro mellem de lande, der er inde og ude af euroen«, siger formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso. Her to uger før Danmark overtager formandskabet midt i EU's største krise nogensinde, roser Barroso statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):
LÆS OGSÅEU-præsident indkalder til topmøde om pagt
»Det var præcis den position som brobygger, den danske statsminister tog under topmødet i sidste uge. Det er, hvad vi har brug for i Europa. Vi har brug for enhed og solidaritet«, siger Barroso i et fælles interview med de tre store, danske morgenaviser i anledning af formandskabet.
På trods af Storbritanniens brud med de andre landes planer om strammere, traktatfæstet budgetdisciplin under sidste uges dramatiske EU-topmøde er kommissionens formand fortrøstningsfuld.
»Læg mærke til, at på trods af problemerne handler debatten om, hvordan man kan gøre mere. Der er nuancer i det, EU-landenes regeringer taler om nu - men alle taler om mere EU, ikke mindre«, siger José Manuel Barroso. Selv om en ændring af selve EU's traktater ville have været den bedste løsning, så vurderer Barroso, at EU's institutioner vil komme til at håndhæve reglerne. Tror ikke på britisk blokade
»Det er en kompleks proces, for det skal ske via en mellemstatslig aftale, der skal være kompatibel med EU-lovgivningen. Men medlemsstaterne har besluttet at gå denne vej - ikke for at gå uden om institutionerne, slet ikke. Der er ingen juridiske problemer i en sådan konstruktion. Når EU-institutionerne skal reagere, vil det ske under den autoritet, de har i kraft af traktaten«, siger han.
Barroso understreger, at den nye finanspagt, som eurolandene vil underskrive allerede i marts, på længere sigt vil blive en del af det samlede EU-system. Og han tror ikke på, at Storbritannien vil forhindre gennemførelsen af finanspagten. LÆS OGSÅChefen for valutafond: Krisen i Europa eskalerer
»Jeg forventer ikke, at Storbritannien vil blokere, at EU-institutionerne får en passende rolle. For institutionerne er den bedste garanti for fairness i Den Europæiske Union«, siger han - og peger på, at netop de overstatslige institutioner altid har været garanten for, at både små og store lande bliver hørt i samarbejdet:
»Vi er en union baseret på lovgivning, og ikke kun på magt. Vi har meget klare regler i vores traktater, og det må respekteres«, siger Barroso.
Lige nu er både EU's institutioner og regeringerne i landene i og uden for eurozonen gået i tænkeboks oven på sidste uges topmøde.
Op til det forventede statsminister Helle Thorning-Schmidt og stort set alle andre ledere, at der ville blive sat gang i en genforhandling af EU's traktater mellem alle 27 lande. Men den plan blev blokeret af Storbritanniens premierminister, David Cameron. Derfor besluttede eurolandene anført af Tyskland og Frankrig i stedet at lave en hurtig, ny finanspagt mellem eurolandene, som Danmark og andre lande uden for euroen kan vælge at tilslutte sig. Ingen sanktioner mod Danmark
Det har sat gang i en stor debat i Danmark om, hvorvidt vi kan underlægge os strikse finanspolitiske regler og mulige sanktioner, når vi nu ikke er med i euroen. Men i går kom det første udkast fra EU-præsident Herman Van Rompuy - og det demonstrerer, at Danmark kan få skrevet euroforbeholdet ind i finanspagten.
»Danmark har et forbehold, så I er i en helt speciel situation. Hvis Danmark ønsker det, kan I sandsynligvis få indskrevet en helt specifik henvisning til Danmarks særlige situation i den nye traktat. Hvorfor ikke det? Det er klart en mulighed«, siger José Manuel Barroso:
»Hvis man som Danmark har et forbehold i unionens eksisterende traktater og ønsker at deltage i den nye aftale, vil det være helt rimeligt at indføre en specifik henvisning til den særlige situation i Danmark. Lad mig understrege, at ingen presser nogen til at deltage, jeg respekterer befolkningernes demokratiske vilje«.
LÆS OGSÅKrisen kradser øjne udDet vil sige, at alle de sanktioner, som bliver diskuteret som en del af den nye europagt, ikke kommer til at gælde i Danmark?
»Nej, det gør de ikke, fordi sanktionerne er rettet mod eurolandene. Der er tale om yderligere forpligtelser, som landene i euroområdet påtager sig for sig selv. Derfor vil et system med styrket disciplin ikke gælde for et land som Danmark, der har en helt særlig situation«. Vil de andre lande acceptere sådan et dansk forbehold?
»Det må være op til eurolandene og de øvrige lande, der gerne vil være med i det forstærkede samarbejde. Men min vurdering som uddannet jurist er følgende: Hvis Danmark beslutter sig for at deltage, tror jeg, at de øvrige lande vil acceptere en henvisning til det danske euroforbehold i den nye traktat«. Alle må stå bag euroenHvad med kravet om, at der skal indføres en gældsbremse i den nationale lovgivning eller forfatning. Vil dette gælde for Danmark - eller er det frivilligt?
»Så vidt jeg har forstået ud fra diskussionerne, er det ikke nødvendigt, når man ikke er med i euroen«. Hvorfor er det så vigtigt at gøre det her nu, og at så mange lande som muligt også uden for euroen bakker aftalen op?
»Det er en udfordring, at der nu skal laves en aftale uden for EU-systemet, men hvis det gøres ordentligt, kan det fungere. Sagt direkte: Politisk set er vi nødt til at bevise over for det såkaldte marked og investorerne, at euroen ikke kan rulles tilbage. At EU står bag euroen«. Så det handler om politisk opbakning?
»En del af problemet med euroen i dag er mangel på tillid. Når jeg taler med mine partnere uden for EU, så spørger de mig ikke om, hvor stor en gæld eller hvor stort underskud landene har. De spørger: Er du sikker på, at der er fuld forpligtelse og sammenhold blandt eurolandene om deres valuta? Vi må vise vores forpligtelse. Derfor giver det mening at lave yderligere forpligtelser for eurolandene. Hvis de lande støttes af EU og de andre medlemmer af EU, så er det endnu bedre«. Kan vi overhovedet det med al den splittelse, der er nu? Når selv kloge folk som nobelpristageren Paul Krugman taler om, at 'eurokrisen er ved at slå den europæiske drøm ihjel'...
»Min oplevelse af topmødet var helt modsat. Der var en spontan vilje fra næsten alle medlemmer, herunder også de lande, der ikke er med i euroen, om at tilslutte sig eurolandenes bestræbelser på at sikre euroen. Det viser mig, at integrationens kræfter er langt større end de kræfter, der virker for splittelse«.
LÆS OGSÅDet europæiske hus vakler, så Merkel og Sarkozy bygger et nytSer du ingen mulighed for, at krisen tværtimod styrker nationalistiske og euroskeptiske kræfter?
»I tider med folkelig frygt og bekymring er der en mulighed for at bygge på populistiske holdninger, ekstremisme og anti-EU-holdninger. Men meget af dette er ekstremt overdrevet. Og det er meget vigtigt, at lande - ikke bare Danmark, men også lande som Frankrig og Tyskland - forstår, at hvis de vil beskytte deres nationale interesser, så er de nødt til at gøre det gennem den europæiske union. De har ikke den nødvendige vægt i forhold til USA, Kina eller Rusland«. Så vi er nødt til at afgive suverænitet?
»Hvis ikke vi handler i fællesskab, vil vi blive reduceret til at være næsten ligegyldige. Derfor er vi nødt til at føje en europæisk suverænitet til den nationale suverænitet. Ellers overlader vi den virkelige magt til de andre. Så vil Europa have en storslået historie, som vi kan være meget stolte af - men nok ikke nogen særlig storslået fremtid«.
Hvis ikke vi handler i fællesskab, vil vi blive reduceret til at være næsten ligegyldige. Derfor er vi nødt til at føje en europæisk suverænitet til den nationale suverænitet. Ellers overlader vi den virkelige magt til de andre FACEBOOK
