»Duh-dyh-dyyyyyyyyt«.
Lyden af nedbrudt telefonnetværk rammer stadig trommehinderne, når man prøver at komme igennem til folk i Nepal. Lørdag formiddag blev landet ramt af det største jordskælv i 80 år, og hele søndag kæmpede frivillige stadig for at redde folk ud af ruinerne.
I nogle få minutter får telefonen en skrattende forbindelse til Roger Hodgson, landedirektør for Red Barnet i Nepal:
»Situationen er slem. Alle de ældre huse og især der, hvor de fattige bor, er blevet smadret«, når han at fortælle, inden han kortvarigt falder ud.
INTERAKTIV GRAFIK
Interaktiv grafik: Jordskælvet i Nepal i talTelefonforbindelsen frustrerer også Roger Hodgsons danske kollegaer:
»Forestil dig, hvor svært det er at styre en katastrofesituation, når telefonnettet er nede det meste af tiden«, fortæller Jonas Keiding Lindholm, der er vicegeneralsekretær i Red Barnet.
Han har hele dagen kæmpet med at nå igennem til kollegaer i Nepal. Når han i nogle få minutter får forbindelse til dem, fortæller de ligesom Roger Hodgson om »desperation og kaos«. Ved redaktionens deadline var det officielle dødstal nået over 2.500, men både Jonas Keiding Lindholm, Roger Hodgson og nepalesiske myndigheder forventer, at antallet af døde vil stige til det dobbelte.
»Der er endnu ingen, der har været tæt på jordskælvets epicenter, fordi det ikke er til at komme frem. Der er mange landsbyer, der ikke har fået hjælp endnu, så antallet kan stige meget«, forklarer Jonas Keiding Lindholm.
Der er dog også rigeligt at tage sig af i landets hovedstad Kathmandu, »hvor man kæmper for at grave folk ud«, mens tid er, for ifølge Jonas Keiding Lindholm har man kun et vindue på 72 timer efter skælvet til at redde liv.
Rystet af efterskælvene
Da telefonen genvinder forbindelsen til Roger Hodgson, fortæller han om den »angst«, der præger Nepal. Det første jordskælv, der ramte 7,8 på Richter-skalaen, har skabt så stort et ryk, at jorden skal justere sig tilbage på plads. Derfor blev Nepal i løbet søndag ramt af flere efterskælv.
Derfor ramte jordskælvet netop Nepal»Folk er usikre og traumatiserede. De er bange for at gå indenfor igen på grund af usikkerheden. Vi prøver at skabe ly til både dem, der har mistet deres bolig, og dem, der ikke tør gå indenfor«, fortæller Roger Hodgson.
Jonas Keiding Lindholm fortæller efterfølgende, at heller ikke nødhjælpsarbejderne tør opholde sig indenfor, selv om Red Barnets kontor er jordskælvssikret.
»Forestil dig så et 6-årigt barn, der ikke har oplevet noget lignende før. De har de sidste 36 timer haft et kontinuerligt mareridt«, forklarer Jonas Keiding Lindholm. Mens det i mange tilfælde er fornuftigt nok at opholde sig ude i det åbne, når efterskælvene rammer, er der situationer, hvor det skaber problemer. Det gælder især hospitalerne, der har brug for et sterilt miljø til at operere patienter.
Hospitalerne i Nepal er dog så overbelagte, at man – af nød og ikke frygt – behandler folk udendørs. Samtidig har hospitalerne svært ved at få adgang til vand. I Nepal findes det normalt ikke i rindende form, men bliver leveret af tankbiler, der kører rundt og uddeler det.
»Problemet er, at de ikke kan komme frem lige nu på grund af byens tilstand«, siger Jonas Keiding Lindholm og forklarer, at det samme problem gælder benzin.
»Normalt har man generatorer, der tager over, når strømmen går, men nu har man ikke noget benzin til dem«.
Jonas Keiding Lindholm forventer, at omkring 50.000 vil være såret efter jordskælvet, mens et par millioner vil være berørt på anden vis og have brug for alt fra genhusning til behandling af skader. De bliver førsteprioritet i morgen aften, når vinduet for at redde folk i ruinerne lukker, og telefonerne forhåbentligt er åbne.
fortsæt med at læse
