Siden Anden Verdenskrig har USA sagt, at atombomberne over Hiroshima og Nagasaki pressede Japan til at kapitulere og derved reelt sparede menneskeliv. Men det er langtfra sikkert, siger professor i samtidshistorie på KU Poul Villaume.
»Det spørgsmål har historikere diskuteret intenst i årtier uden at blive enige. Bl.a. fordi ingen jo med sikkerhed kan vide, hvad der var sket, hvis de to atombomber ikke var blevet kastet. Mange historikere mener i dag, at Japans regering allerede før Hiroshima havde indset, at spillet var ude, og at en flådeblokade af Japan samtidig med Sovjetunionens indtræden i krigen mod Japan ville have fået Tokyo til at kapitulere i løbet af få uger eller måneder. Men disse historikere peger på, at USA’s præsident Truman var under hårdt pres for at bruge atombomben, først og fremmest for at spare amerikanske soldaters liv, men også med et sideblik på, at dens hurtige brug ville hindre Sovjetunionen i at indtræde i krigen, blokere for øget sovjetisk indflydelse i Østasien samt afskrække Stalin fra at anfægte USA’s magtposition efter Anden Verdenskrig. Nogle historikere mener derfor, at bomben ligefrem primært var rettet mod Sovjetunionen. Men her er tolkningerne altså fortsat delte«.
