Nej tak. Vi vil hellere vente på eksperternes dom.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afviser blankt et russisk forslag om, at de to lande skal sætte sig sammen og trække en ny grænse hen over havbunden i Det Nordlige Ishav. Grænsen skulle blandt andet afgøre, hvem der ejer det symbolske punkt Nordpolen.
Forslaget blev stillet af den russiske miljø- og råstofminister, Sergej Donskoj, på et russisk regeringsmøde tirsdag og omtalt i Politiken fredag. Ministeren fortalte præsident Vladimir Putin, at man kunne »undgå uoverensstemmelser« med Danmark, hvis man allerede dette efterår gik i gang med at diskutere grænsen.
LÆS ARTIKEL
Rusland vil lynforhandle Nordpolen med DanmarkForslaget var opsigtsvækkende, fordi begge lande allerede har afleveret ansøgninger om havbunden til en videnskabelig FN-kommission.
Det danske krav ligger langt nede i en kø fra hele verden, og det kan vare 8-10 år, før der kommer svar. Det er denne proces, det russiske forslag reelt kan kortslutte.
Det vil den danske regering ikke være med til. Kristian Jensen siger klart, at der ikke bliver nogen forhandlinger, før FN-kommissionen har talt.
»Indtil vi ved hvilke territorialkrav, der er anerkendt, så er der ingen grund til at starte nogen forhandlinger«, siger han.
Overraskende udmelding
Den klare afvisning af det, der kunne ligne en russisk håndsrækning til Danmark, er opsigtsvækkende, mener den russiske militæranalytiker Pavel Bajev fra den norske tænketank Prio.
»Det tyder på, at Danmark føler sig meget sikker på, at man har en god sag ved FN-kommissionen«, siger han.
Baggrunden for kravene er en FN-konvention, der giver lande lov til at kræve et stykke af havbunden, hvis det populært sagt hænger geologisk sammen med landets egen kontinentalsokkel. Man kan ikke eje retten til vandet eller fiskebestandene, men man kan eje for eksempel oliefelter og mineraler, hvis der en dag langt ude i fremtiden findes noget af den slags.
Danmark krævede i december 2014 et stykke af havbunden, der strakte sig helt over til den russiske 200-sømilegrænse, med henvisning til, at en undersøisk bjergkæde, Lomonosovryggen, hang sammen med Grønland.
LÆS ARTIKEL
Rusland kaster sig ind i kampen om NordpolenI august 2015 kom et lidt mere beskedent russisk modsvar, der strakte sig til Nordpolen. De to krav overlappede med 550.000 kilometer – nok til at rumme Danmark mere end 13 gange.
Canada: Vi vil også høres
For at gøre det hele mere kompliceret vil Canada indgive sit eget krav snart. Også dette kan omfatte Nordpolen.
Det canadiske udenrigsministerium oplyser i en mail til Politiken, at man tidligst vil indsende sit endelige krav i 2018, men at man derudover ikke ønsker at spekulere i mulige overlap af kravene.
Ministeriet påpeger, at andre lande selvfølgelig er velkomne til at lave foreløbige aftaler, men man slipper ikke for at forhandle med andre lande - læs: Canada - senere.
»Den type aftaler kan ikke foregribe endelige aftaler om grænsedragning blandt alle involverede parter«, hedder det i mailen.
Lederen af Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, mener, at hensynet til Nato-partneren Canada har spillet ind på den danske afvisning.
»Det har været vigtigt ikke at træde Canada over tæerne. Og en grænse holder jo alligevel ikke juridisk, før FN-kommissionen har talt«, siger han.
Uanset hvad bliver der dog ingen studehandler på forhånd, understreger den danske udenrigsminister:
»Den proces, der er aftalt, får lov til at køre videre. Der er ikke noget vundet ved at starte en forhandling, før vi kender afgørelsen fra havretskommissionen«.
Putin var informeret
Pavel Bajev fra Prio påpeger, at Donskoj aldrig ville have stillet forslaget på et åbent regeringsmøde, hvis ikke det i forvejen var vendt med præsidentens kontor. Men noget er åbenbart gået helt galt.
»Tydeligvis har russerne ikke afstemt forslaget med Danmark, før det blev offentligt. Det er dårligt koordineret, men det må være faldet ned i de bureaukratiske revner i gulvet«, siger han.
Forventningen blandt de fleste analytikere er, at FN-kommissionen efter flere års behandling vil melde ud, at begge lande videnskabeligt set har ret, og at de derfor må forhandle.
Det kan blive et problem for Rusland, der har gjort Arktis og Nordpolen til et politisk prestigeprojekt. I 2007 plantede en russisk ubåd et russisk flag i titanium på Nordpolen – i 4 kilometers dybde.
(Opdateret 12.9 kl. 10.50 med Canadas svar)
