Hov. Der har længe være tale om, at Arne Jacobsen havde tegnet scenen i Enghaveparken. Nu viser det sig, at han har teget meget mere. Blandt andet dette indgangsparti i Faxemarmor.
Foto: Københavns Kommune

Hov. Der har længe være tale om, at Arne Jacobsen havde tegnet scenen i Enghaveparken. Nu viser det sig, at han har teget meget mere. Blandt andet dette indgangsparti i Faxemarmor.

Arkitektur

Københavns Kommune falder over park indrettet af Arne Jacobsen

Det viser sig, at Arne Jacobsen har indrettet Enghaveparken. Nu skal den renoveres.

Arkitektur

Pavillionerne, indgangspartier og friluftscenen i Enghaveparken på Vesterbro ser ikke for godt ud.

De er slidte, afskallede og overmalede med graffiti.

Nu har A.P. Møller Fonden giver 11 millioner kroner, så arkitekturen i parken kan blive renoveret. De forskellige bygninger viser sig nemlig at være blandt arkitekten Arne Jacobsens første værker og er derfor i den grad værd at bevare.

Ifølge Københavns Kommune arbejdede Arne Jacobsen som helt nyuddannet i stadsarkitektens direktorat i årene 1927 til 1929, og det var her, at han stod for bygningerne i Enghaveparken.

Folk snakkede

»Vi har godt vidst, at folk sagde, at det var Arne Jacobsen, der havde tegnet tribunen, men det var på rygteplan. Så fandt vi de originale tegninger fra 1929, og vi fandt også en udgave af bladet ’Arkitekten’ fra 1929, hvor der stod, at det var medarbejder Arne Jacobsen, der har udført Enghaveparken«, siger Sara Loisa Matikainen, der er projektchef for Områdefornyelsen centrale Vesterbro, der står for renoveringen.

Tegningerne til parken var underskrevet af stadsarkitekten, som altså ikke var Arne Jacobsen, så for at være helt sikre på, at det faktisk var den nu så verdensberømte arkitekt, der stod bag, opsøgte kommunen professor Kjeld Vindum, som har forsket i arkitektens virke.

Han var ikke i tvivl om, at det var Arne Jacobsens streg på tegningerne.

Det betyder, at bygningerne i Enghaveparken er noget af det første arkitektur, som Arne Jacobsen lavede, der er blevet opført.

Indtil det blev opdaget, at de både klassiske og moderne byggerier bærer et kendt navn, er der ikke blevet passet specielt godt på dem, men det skal der laves om på nu.

»Bygningerne skal føres tilbage til den måde de originalt så ud på. Pavillonerne var læskure og toiletter, og det skal de være igen. De bliver irgrønne ligesom de var oprindeligt. I sin tid har der været to pavilloner mere, men de blev revet ned i 70’erne. Det er vores drøm at få dem genopført på et tidspunkt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce