Det kan lade sige gøre at bygge et betonhus, som både er smukt og bæredygtigt. Det budskab fik arkitekterne i Bjarke Ingels Group (BIG) i februar travlt med at få ud, da københavnske politikere afviste deres bud på et nyt hovedsæde i Nordhavn. For i 2019 er det ikke blot betonens udseende, der får brynene til at rynke. Mere end 5 procent af verdens samle de CO2-udledning stammer fra den cement, der binder betonen sammen.

»Problemet er, at det kræver enormt meget energi at lave cement«, siger professor Morten Birkved fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet.

Derfor vil BIG gerne bygge det kommende hovedsæde med beton fra et nyt dansk forsøgsprojekt ved navn Grøn Beton 2, et branchesamarbejde på initiativ fra Betoncenteret på Teknologisk Institut.

»Vi har vist med Grøn Beton 2 at kunne nedbringe CO2-udledningen ved produktionen af beton med op til 30 procent«, siger centerchef, Dorthe Mathiesen.

I projektet er der arbejdet med at tilsætte ler og kalksten til fremstilling af cement, som er mindre energikrævende end den måde, man fremstiller cement på i dag, forklarer hun.

»Og kan man samtidig bringe hele et byggeris værdikæde tættere sammen i planlægningsfasen, er det lettere at gennemføre en optimering hele vejen rundt, som ikke blot gælder materialeproduktion, men også design og drift af bygningen. Flere undersøgelser viser, at det vil der være store gevinster i«, siger Dorthe Mathiesen.

De 30 procent er sådan set et rigtig flot resultat, medgiver Morten Birkved.

»Men virkeligheden er, at der er ganske langt igen, før vi er i mål. På nuværende tidspunkt udleder hver dansker 7 til 8 ton CO2 om året, og vi skal ned på 1 til 2. Fortsætter vi med det konventionelle byggeri i sten og beton, kommer vi ikke i mål«, siger professoren, som peger på træ som et langt mere klimavenligt materiale.

Det vil klare sig dårligt på en havnekaj, som der hvor BIG vil bygge, medgiver han, men bruger man beton, skal den stå længere, end den typiske danske betonbygning gør i dag, siger han:

»Den står 50 til 100 år og bliver så revet ned. Den kunne ofte holde adskillige gange den tid, men får ikke lov. Miljømæssigt set gør det bygningen til en fejlinvestering, ligesom hvis du skiller dig af med din bil efter 10.000 kilometer«.