Den præcise kilde til det underlige ord ’basører’ er et mysterium, og vi er heller ikke enige om, hvordan man egentlig siger det, skriver Marianne Rathje i denne sprogklumme.

Sprogforskere er på herrens mark, når det gælder dette gamle ord

Engang var det meget almindeligt at kalde kanelsnegle og spandauere for basser, og derfor kunne man måske godt forestille sig, at udtrykket basører opstod, fordi man lige akkurat kunne få råd til en basse. Foto: Mads Nissen
Engang var det meget almindeligt at kalde kanelsnegle og spandauere for basser, og derfor kunne man måske godt forestille sig, at udtrykket basører opstod, fordi man lige akkurat kunne få råd til en basse. Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Forleden fejrede jeg sammen med min far og søskende min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 75 år. Vi kom til at snakke om, at hun siden vores barndom tit havde brugt udtrykket basører om mindre pengebeløb, altså f.eks. »Det koster ikke mange basører«. Og hvad er det egentlig for et underligt ord?

Selv om det var søndag, er man vel sprogforsker, så jeg måtte ind i ordbogen og se, om det havde noget med musikinstrumentet bas og vores høreorganer at gøre. Men ordbøgerne havde intet at sige om, hvad udtrykket kommer af. Til gengæld undrede min familie og jeg os over, at ordbøgerne meddelte, at basører er kendt siden 1970’erne. Vi troede alle, at det var et oldgammelt ord, og skulle vores mor i vores barndom simpelthen have været en af de første i landet, der gik rundt og sagde basører? En husmor fra Gundsømagle?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her