En ting er sikkert: Det må have været et sprogligt pillearbejde. Sprogforskeren Steffen Krogh fra Aarhus Universitet har valgt ikke at udtale sig til pressen og lade sit arbejde tale for sig selv hvad det også gør. Han har på bestilling sammenholdt den amerikanske forfatter Walter Isaacsons bog Kissinger: A Biography med journalist Frank Esmanns bog Kissinger . Tre grader af forsyndelser Frank Esmann blev i oktober sidste år beskyldt for mere eller mindre ordret at have hugget store lunser tekst fra Isaacson uden kildeangivelse. Og Steffen Krogh har kunnet opspore og dokumentere 350 steder, hvor den danske journalist har skrevet passager af efter den amerikanske bog. Steffen Krogh deler forsyndelserne op i tre grader. Han har fundet 228 passager, der ligner hinanden i meget høj grad . 122 ligner hinanden i høj grad : Endelig har han fundet 28 steder, hvor Frank Esmann har omformuleret Walter Isaacsons tekst, men hvor der alligevel viser sig karakteristiske ligheder, som ikke kan være tilfældige. Desuden nævner Steffen Krogh nogle eksempler, hvor Esmann har misforstået det, han afkopierer fra Isaacsons bog for eksempel det engelske pussyfooting , som han har oversat til flueknepperi , mens det i virkeligheden betyder at gå på kattepoter . På nogle punkter forsvarer Steffen Krogh dog også Esmann. Da den borgerlige kommentator David Gress anmeldte Kissinger i Jyllands-Posten, skrev han, at Esmann havde lånt »hele sider«. Det har Steffen Krogh ikke fundet belæg for. Den længste plagiering er på 21 linjer. En anden borgerlig anmelder og kommentator Ulrik Høy skrev i Weekendavisen, at der var »en konsekvent parallelføring af kapitler og overskrifter til kapitler«. Begge bøger har for eksempel 34 kapitler og slutter med afsnittene Tak , Noter , Litteraturliste og Register «. Ikke et fuldkomment plagiat Den kritik skyder Steffen Krogh også ned, for de 34 kapitler har generelt ikke samme overskrifter og indhold. Og netop de fire slutafsnit er normal praksis i faglitterære værker. Derfor mener han heller ikke, at bogen kan kaldes et stort plagiat. Og det er netop konklusionen. Bogen er ikke et fuldkomment plagiat, som den ville have været, hvis Frank Esmann havde skrevet den af fra ende til anden. Men den indeholder flere hundrede afsnit, hvor Frank Esmann »groft tilsidesætter Isaacsons ophavsret«, som Steffen Krogh skriver i rapporten. Ingen tid Frank Esmann vil ikke kommentere det konkrete indhold af rapporten, fordi han først fik den med posten fredag eftermiddag. Berlingske Tidende hvor formanden for Kunstrådets fagudvalg for litteratur, Claes Kastholm Hansen, der har bestilt rapporten, arbejder som kommentator refererede indholdet allerede fredag. Frank Esmann nøjes med at være rasende over, at avisen har kunnet få rapporten, før han selv har set den. »Jeg er i sommerhus og har fået omadresseret min post. Men Claes Kastholm burde som minimum have sikret sig, at jeg havde fået rapporten og en rimelig tid til at læse den, inden han gav lov til, at hans egen avis kunne få den og ringe med inkvisitoriske spørgsmål«, siger han. Frank Esmann vil bruge de kommende dage på at gennemlæse rapporten og sammenligne de to bøger. Han oplyser, at han har lavet aftale med et forlag om at udgive en revideret version, men vil indtil videre ikke fortælle hvilket. Trak bogen tilbage to gange På Frank Esmanns oprindelige forlag Aschehoug er direktøren Anette Wad glad for, at sagen nu er afdækket. »Der er brugt mange penge på projektet, men jeg synes, det er berettiget. Hele forløbet må have en afskrækkelseseffekt, både for branchen og skribenter«, siger hun. Aschehoug genudgav sidste år bogen med et rettelsesblad og trak den efterfølgende tilbage en gang til. »I bagklogskabens klare lys kan man se, at det var en fejl, for der var meget mere at komme efter. Men på det tidspunkt havde vi jo tillid til vores forfatter. Det mener jeg i øvrigt også, man bør have som forlag«, siger Anette Wad. Hun mener ligesom Claes Kastholm Hansen, at rapporten giver et input til arbejdet med principielle regler for god citatskik. Forlaget Aschehoug har allerede lavet en vejledning i kølvandet på Esmann-sagen, som det udleverer til sine forfattere.