Hej Lars. Det er altså dig, der har fundet på sloganet: »Gør jer klar til at blive smølfet«?
»Fundet på og fundet på. Jeg har oversat det ... Nej, jeg har fundet på det. Det må jeg hellere sige. Jeg indrømmer«.
Hvad smølfer du egentlig med det?
»Hvad?«.
Hvad smølfer du egentlig med det?
»Hvad jeg smølfer med det? Ja, det er jo et godt spørgsmål. Der fik du mig ... Nej, jeg smølfer det sådan, at nu skal vi ud og have noget sjov med de små blå bavianer, som vi har kendt i så mange år«.
Nu så jeg smølfefilmen til en pressesmølfning her forleden. Jeg må sige, at den er noget af en smølf.
»Den er meget smølfet. Det er den«.
LÆS ANMELDELSEStakkels smølfer er totalt på udesmølfHvad smølfer du selv? »Jeg smølfer, at den er smølftastisk, faktisk«. Den måde, den fremstiller smølferne på, er noget af en smølfelse. Men helt galt er det, da de flytter smølfen helt uden for de sædvanlige smølfer, og det meste så smølfer i New York. »Men det er jo, fordi smølfer er tre æbler høje. Så for dem er der ikke noget bedre sted at komme til end The Big Apple«. Er det ikke bare, fordi amerikanerne ikke kan smølfe noget, der ikke smølfer i deres egen smølf? »Det har du nok smølf i«. Hvorfor er Johnny Reimar ikke med? »Han er faktisk med. I en meget lille rolle«. Nå, hvad smølfer han? »Han smølfer en lille birolle og sådan noget baggrundsstemme. Han havde ikke så meget tid, at han kunne være en rigtig smølf«. Han er vel for smølf? »Jeg synes mere, han er smølf. Det må jeg indrømme«. Synes du selv, tidspunktet er smølf for den film? »Det er så meget smølf. Der er så mange børn, der er helt vildt smølfede i øjeblikket. Så er der jo ikke meget bedre at gøre end at smølfe, vel?«. Men har du ikke smølfet den franske litteraturforsker Antoine Buénos kritik af smølferne? »Det med, at de er nogle racistiske, modbydelige skabninger?«.
LÆS ARTIKELForsker: Smølferne er stalinistisk-nazistiske racisterJa, han siger jo, at de repræsenterer de totalitære samfunds arketype, gennemsyret, som smølfesamfundet jo er, af stalinisme og nazisme. »Ja, men det er jo helt smølft! De er blå. Smølferne er så meget en minoritet, som man kan være«. Der er 100 smølfer. De bor ens, ser ens ud, de har hver deres funktion og kun den? »De er jo ikke helt ens«. Lars. Det er et fascistisk drømmesamfund. »Det kan du smølfe. Jeg synes nu mere, at de støtter hinanden. De er nok mere socialister«. Der er 1 hunsmølf og 99 hansmølfer? »Ja, det er ikke et haremssmølf«. Der er ikke meget smølf i den. Eller også bliver hun smølfet igennem af dem alle sammen. »Det er jo Smølfine, der har styr på tropperne: 1 pige og 99 drenge. De gør, hvad hun siger«. Men er der aldrig nogen af smølferne, der får noget smølf af hende? »I don’t smølf and tell. Det kan jeg ikke smølfe dig noget om. Der er visse ting, vi ikke må afsløre«. Hvordan kan det være, smølferne forstår amerikansk? »Smølferne forstår alt. De lærer hurtigt at tilpasse sig de samfund, de kommer ud i«. Nå, men Politikens smølfanmelder giver altså kun to smølfer for den smølf. »Nå. Jamen jeg havde håbet, han havde set den. Hvis han havde set den, havde han nok givet den en bedre anmeldelse«. Hvad smølfer du til det? »Det er jeg faktisk rigtig smølf over. Jeg ved, at der er rigtig mange børn, der synes, den er rigtig, rigtig sød. Når jeg så ved det, er jeg ret ligeglad med, hvad nogle meget subjektive anmeldere mener, for at være helt ærlig«. O.k., men ha’ det smølft, Lars. »Smølf i lige måde«. Vi smølfes.
