Forskere kommer tættere på sandheden om Stonehenge

Afmystificeret. Det var hårdt, men ikke umuligt for stenalderbriter at bygge Stonehenge, viser ny forskning.
Afmystificeret. Det var hårdt, men ikke umuligt for stenalderbriter at bygge Stonehenge, viser ny forskning.
Lyt til artiklen

Sandheden er ofte ilde hørt. Måske fordi den er kedeligere end meget af det, ens fantasi kan forestille sig. Tag Stonehenge, de i alt godt 60 kæmpesten, der engang for længe, længe siden blev transporteret langvejs fra og opstillet på Salisbury Plain i Sydengland i en mystisk cirkelformation, hvis akse passer perfekt til solopgangen ved midsommer og solnedgangen ved midvinter.

Primitiv byggekunst
Det må da være rumvæsner, kæmper eller troldmænd, der står bag? Eller i hvert fald egyptere eller nogle ovre fra kontinentet?

Det synes i hvert fald stadig at være den fremherskende holdning blandt mange af gæsterne her ved kæmpestenene – på trods af at ny omfattende forskning viser, at det faktisk var primitive briter, der rejste dem som en slags symbol på en mere fælles kultur end den, der havde hersket de foregående århundreder.

Indtil da havde briterne været skarpt opdelt i klaner, hvor især de nordlige og sydlige bekrigede hinanden.

»Men da Stonehenge blev bygget, var man begyndt at anvende samme stil inden for byggeri, keramik og anden materiel kultur; fra Orkney i nord til sydkysten«, fortæller professor Mike Parker Pearson fra University of Sheffield.

Byggeriet krævede sammenhold
»Stonehenge var en overvældende bedrift, som krævede tusindvis af arbejdere til at flytte sten så langt væk fra som det vestlige Wales, hugge dem til og rejse dem. Alene dette arbejde krævede bogstaveligt talt, at alle sluttede sig sammen, og var dermed i sig selv en forenende handling«, forklarer professor Pearson, der i knap ti år har ledet det suverænt største og mest grundige forskerteam, der nogensinde har undersøgt Stonehenge.

Stor og farverig englandskrønike dækker titusind år Med deltagelse fra universiteterne i Manchester, Southampton, Bournemouth og University College i London har også forskergruppen selv forenet Storbritannien lidt mere her 5.000 år efter, at Stonehenge blev bygget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her