Frimodig. Moths Ordbog afslører stort frisind i slutningen af 1600-tallet.
Foto: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Frimodig. Moths Ordbog afslører stort frisind i slutningen af 1600-tallet.

Kultur

300 år gammel ordbog byder på kusselapper, pik og skid

Ordbog fra 1686 afslører mange af de stadig brugte grimme ord.

Kultur

Kussen er med.

Den staves kûsse, som man gjorde det i slutningen af 1600-tallet, men betydningen var den samme: Kûssen er, hvad »kvindfolks blusel« kaldes, ligesom kûssefleb eller kûsselapper er »de stykker hud, som er på skrammens begge sider«.

For første gang nogensinde udgives nu den ordbog over det danske sprog, som gehejmeråd Matthias Moth begyndte at udarbejde helt tilbage i 1686.

LÆS OGSÅ

Og som noget enestående, også målt med international målestok, har ordbogen, der udgives som onlineversion, også den brede befolknings sprogbrug med. Dermed kan man erfare, at skid også dengang var »en vind, som går bag fra med lyd« . Eller at pik allerede da blev brugt om »en mands lønlige lem«.

»Der er både ord som kusse, skid, grunker – og så alle de pæne«, som redaktøren af værket, dr.phil. Marita Akhøj Nielsen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, småklukker.

»Fuldstændig enestående«
På Matthias Moths tid var det ellers almindeligt, både herhjemme og i resten af verden, at ordbøger kun indeholdt »dannede menneskers ærværdige sprogbrug«, forklarer hun, men Moth havde blik for hverdagssproget.

I sammenligning med Moths ligefremme tilgang er det tydeligt, at det er os i nutiden, der er bornerte

»Han ville det brede og folkelige, og intet ord var for vulgært eller lavsocialt. Også på internationalt niveau er det helt usædvanligt. En ordbog som den her er fuldstændig enestående, fordi den giver et meget sjældent indblik i livet, som det blev levet dengang«, siger Marita Akhøj Nielsen, der forudser stor interesse for den nu tilgængelige ordbog, også fra danskkyndige forskere fra andre lande.

»Værket er en fantastisk kilde til det levede liv fra dengang. Det afspejler en enorm appetit på tilværelsen, og den, der tror, at frisind hører nutiden til, tager helt fejl. I sammenligning med Moths ligefremme tilgang er det tydeligt, at det er os i nutiden, der er bornerte«

LÆS ANMELDELSE

Moth indledte sit arbejde som topembedsmand under Christian V, og med hjælp fra bisper og andre lærde fik han over 30 år indsamlet 109.096 ord, hvilket også i dag ville være en enorm bedrift, understreger redaktøren.

Moths egen baggrund som læge er tydelig: En særlig, leksikal del af ordbogen består af medicinske artikler, som for eksempel kan afsløre, at en vanskelig fødsel med »fare for hindes lîf« kunne afhjælpes med udtræk af lavendel eller rosmarinfrø kogt i fransk (!) hvidvin.

Andre opslagsord bidrager til danmarkshistorien, som når Skåne, den store »nesten-ø« hinsidan, blev afstået til Sverige 1658 »ved Roskildske Freds fordrag«. At Danmark og Sverige få år senere lå i blodige krige om området, var der tilsyneladende ingen tegn på endnu, betoner Marita Akhøj Nielsen.

To tastere fra Tølløse ...

Moths Ordbog har hidtil bestået af et 300 år gammelt håndskrevet manuskript i 62 bind, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.

Under bombardementet af København i 1807 brændte nogle af bøgerne, og da man under besættelsen i 1940’erne frygtede, at nationalklenodiet igen ville lide skade, afskrev man i hånden de vigtigste dele af ordbogen.

Siden har der været talt om at få trykt manuskriptet, hvilket ville være ekstremt dyrt, men da Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i 2011 fyldte 100 år, fik det i jubilæumsgave af Carlsbergfondet 2,5 millioner kroner, som nu er omsat til en onlineordbog på mothsordbog.dk, foreløbig i en betaversion uden søgeadgang med nutidsstavning og på bøjninger, men tilgængelig for alle.

LÆS OGSÅ

Sprog- og Litteraturselskabet håber på en ny bevilling til forbedringen af søgningen, men indtil videre må man slå op under »sokkelade« og ikke chokolade for at få at høre om en eksotisk vare, en »slags kager som gøres af Vestindisk frugt og Sukker«.
Det er i sidste øjeblik, at Moths Ordbog er blevet tastet ind, vurderer Marita Akhøj Nielsen.

»Der har siddet to hammerdygtige damer fra Tølløse og indtastet alle ordene med næsen i den håndskrevne kopi fra 1940’erne. Det kræver, at man kan læse håndskrift fra 40’erne. Det er der ikke ret mange, der kan, og om få år er der ingen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce