Skriftsprog. At et ord ikke står i ordbøgerne, betyder ikke, at det ikke findes. Mange ord lever i årtier i talesproget, før de bliver en del af det nedskrevne ordforråd.

Skriftsprog. At et ord ikke står i ordbøgerne, betyder ikke, at det ikke findes. Mange ord lever i årtier i talesproget, før de bliver en del af det nedskrevne ordforråd.

Bøger

'Blå Bjarne' er kommet i ordbogen

Den Danske Ordbog vokser tirsdag med 664 nye og gamle ord og udtryk, og folketingsvalget har haft indflydelse på, hvilke nye ord der er flyttet ind i ordbogen.

Bøger

'Blå Bjarne’, ’svingvælger’ og ’valgflæsk’.

Valgkampen har sat sit præg på udvalget af nye ord, som den digitale version af Den Danske Ordbog netop er blevet udstyret med. Ordbogen dækker det moderne danske ordforråd, og tirsdag bliver den 664 ord større.

Nogle af ordene er nye, andre har fået nye betydninger, og atter andre er bare blevet glemt eller optrådte ikke i den tekstsamling på 40 millioner ord, som den trykte version af Den Danske Ordbog fra begyndelsen af årtusindet baserer sig på.

Siden ordbogen udkom i seks bind fra 2003 til 2005, er den tekstsamling, den opdateres ud fra, vokset til godt 400 millioner ord, så der sker jævnligt elektroniske opdateringer af ordbogen.

Nogle af dem kommer også som forslag fra brugerne af ordbogen, der denne gang har bidraget med eksempelvis ’krysantemumbombe’ og ’kønskrans’.

LÆS ALLE ORDENE

Ikke opkaldt efter Corydon

’Blå Bjarne’ er et af de nye ord, der har fundet vej til ordbogen. Og faktisk er det ikke den tidligere finansminister, der har lagt navn og politik til udtrykket, selv om ordbogens seniorredaktør Henrik Lorentzen tænkte, »at det nok var inspireret af Bjarne Corydon«, da han først hørte det.

’Blå Bjarne’ opstod, da Socialdemokratiets tidligere partisekretær Jens Christiansen i nullerne arbejdede med vælgeranalyser og segmenteringer og skulle finde et dansk og gerne billedskabende ord for det engelske ’swing voter’. Nemlig de vælgere, der skifter mellem rød og blå blok fra valg til valg.

Jeg tænkte faktisk overhovedet ikke på Bjarne Corydon

»Vi fik lavet nogle typologier og fandt frem til, at det typisk er en metalarbejder, som bor i provinsen eller i de københavnske forstæder, er gift med en sygeplejerske, har et parcelhus og betaler topskat. Ham døbte jeg så Bjarne, og da han er mest tilbøjelig til at stemme borgerligt, kom han til at hedde Blå Bjarne. Så kunne man se ham for sig, den her faglærte vælger fra middelklassen, som der er rigtig mange af i Danmark, og som er meget vigtige for et parti som Socialdemokratiet«, fortæller Jens Christiansen, der i dag er direktør i Advice.

Ord skabte madtradition

Faktisk var han og Bjarne Corydon kolleger dengang og arbejdede tæt sammen.

»Men jeg tænkte faktisk overhovedet ikke på Bjarne Corydon, da jeg fandt på det, selv om jeg godt ved, at han er blevet drillet med det efterfølgende«.

Udtrykket blev kendt i en større offentlighed, da Jens Christiansen i 2007 udgav bogen ’Hvem vinder valget’.

En blå Bjarne kan faktisk også kaldes en ’svingvælger’. Det er nemlig et andet ord, der først nu er kommet med i ordbogen, selv om det kan dateres tilbage til 1978. Mens ’valgflæsk’ er et af de ord, der nu er blevet udstyret med en ny betydning.

I ordbogssammenhæng har udtrykket hidtil kun dækket over lokkende og gyldne løfter, der bliver fremsat før et valg, men nu er det også en middagsret.

»Det er sjovt, at et overført udtryk kan gå hen og få en konkret betydning. Som regel er det noget konkret, der får en overført betydning, men her går det altså den anden vej og har i de senere årtier skabt en madtradition«, siger Henrik Lorentzen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bedre plads til sammensatte ord

’Flommefedt’, ’foldecykel’ og ’fiskepålæg’ er også kommet med. Og kan man ikke finde sit yndlingsord blandt de nye ord, skal man bare blive ved med at bruge det alligevel.

At et ord ikke står i ordbøgerne, betyder nemlig ikke, at det ikke findes. Mange ord lever i årtier i talesproget, før de – måske – bliver en del af det nedskrevne ordforråd.

Vi har haft lidt besvær med at finde ud af, hvorfor det hedder svenskerhår

En ordbog er et udvalg af de mest frekvente ord – og så dem, der kræver en forklaring, før man forstår dem. Det gælder blandt andet hidtil forbigåede ord som ’opdatering’, ’gældsafvikling’ og ’miljøpolitisk’, som nu også er flyttet ind i den digitale ordbog.

»’Grundlovsstridig’ er også kommet med for første gang. Det er et udtryk for, at vi har fået bedre plads til sammensatte ord, som principielt er gennemskuelige, og som vi i den trykte bogs tid ikke gjorde så meget ud af, fordi der er så mange af dem«, siger Henrik Lorentzen.

Lokumssproget på tryk

Den udvidede plads betyder også, at ordbogen har fået mulighed for at optage en en del mere uformelle udtryk. Den mere latrinære del af det danske sprog er denne gang repræsenteret af ord som ’røvbillig’, ’nærigrøv’, ’røvfattig’ og ’skovskiderstilling’. Sidstnævnte dækker ifølge Den Danske Ordbog over en »stående kropsstilling hvor ryggen er foroverbøjet og knæene er moderat bøjede«.

Der er også gjort plads til udtrykket ’rundetrunte’ – en »kvinde,som har eller har haft mange seksuelle partnere inden for den samme omgangskreds, og som hyppigt udskifter dem«. Hvilket fik redaktionen til at kaste et blik på ordet ’trunte’, der hidtil kun har været opført i ordbogen som et kærligt udtryk for et lille barn.

Nu har ’trunte’ fået en betydning mere. Nemlig som et uformelt udtryk for en pige eller en kvinde. I dag bruges ’trunte’ nemlig ifølge Henrik Lorentzen også nedsættende om kvinder. Det fremgår af det citat, der står under den nye betydning i ordbogen som er fra Ekstra Bladet i 2007: »Vi ser på en storbarmet trunte, der valser rundt om en stang, mens hun smider sit beskedne, skotskternede miniskørt«.

I den uformelle afdeling er der også blevet plads til ordet ’møgspreder’ både om en gyllespreder og i betydningen at nogen spreder information af underlødig karakter og tvivlsom kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen bag ordbogen har også besluttet sig for at give fremmedordene et løft og er i denne omgang nået til bogstavet c og har optaget fremmedord som eksempelvis censorat og coitus interruptus.

Frisurer og hår af forskellig art får også lidt flere udtryk at gøre med i den opdaterede version af ordbogen. Eksempelvis kan man nu slå ’bundesligahår’ og ’svenskerhår’ op. Ligesom ordet ’garn’ er blevet forsynet med den nye betydning ’hår’.

»Vi har haft lidt besvær med at finde ud af, hvorfor det hedder svenskerhår. Men det kan skyldes svenske sportsstjerner fra 70’erne med store frisurer som eksempelvis Björn Borg«, siger Henrik Lorentzen. Og tilføjer: » I det hele taget kan man sige, at der bare var meget mere hår i 70’erne. Alle mulige steder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce