I en lokkende labyrint af farlig sex med dunkle motiver udvikler den pæne, unge husmor Izumi sig til at være en femme fatale uden grænser i bestræbelserne på at få styr på mænd, sin egen seksualitet og ikke mindst sit eget liv. En farverig, underholdende og selvsagt sexet tour de kamikaze fra den udfordrende japanske instruktør Sion Sono, det ikke er helt let at få styr på. Selv siger Sion Sono, at 'Guilty of Romance' er den afsluttende del af hans trilogi om had efter 'Love Exposure' og 'Cold Fish'. LÆS ANMELDELSEUtravoldelig fiskegyser er forbløffende tilbageholdendeFællestræk med Buñuel Men selv om Izumi og hendes veninde Mitsuko har gode grunde til at hade mænd - hvilke skal ikke afsløres her - er det tilsyneladende ikke det, der er årsagen til deres stadig vildere eksperimenter i prostitution og porno. Det er altafgørende for den benhårde Mitsuko, der er litteraturprofessor om dagen og går på gaden i det hårdeste kvarter i byen med masser af såkaldte Love Hotels om natten, er, at kvinder skal tage penge for sex, »hvis der ikke er tale om kærlighed«.

Med sin kulsorte humor får Sion ved eksempelvis et helt bizart teselskab hos Mitsukos stærkt fordømmende mor tegnet et helt anderledes og mere nuanceret portræt af prostituerede, end vi er vant til i vestlige film. Er det virkelig bedre for den smukke, unge Izumi at kede sig i bestræbelserne på at leve op til den velordnede og neurotisk, systematiske hverdag i det stringente ’dukkehjem’ med sin forfattermand, hvis egen tilværelse er renset for den passion, han skriver om? Ikke ifølge filmen. Den leder os villigt ind i seksualitetens mørkeste rum bag den borgerlige tilværelses pæneste pynt og strammeste bånd med visse fællestræk med Ken Russells 'China Blue/Crimes of Passion' (1984) og Luis Buñuels 'Belle du jour' (1967). Som brugte kondomer Den stærkt kulørte film er en så stor oplevelse, at man helt mister interessen for både den noget kryptiske kriminalgåde, den er pakket ind i, og forsøgene på at finde mening med galskaben - seksuel frigørelse, S/M som livsstil, utroskab, pædofili, magt gennem sex? Og hvad er meningen med de litterære henvisninger til især Kafka? De falder tungt til jorden som brugte kondomer ligesom forsøget på at tilnærme filmen til thrillergenrens forkærlighed for seriemordere. Men igen - det gør ikke så meget i den velsmurte ramasjang, der fyres af med bravur, entusiasme og ganske rørende skuespil af de to kvinder i centrum, Megumi Kagurazaka som Izumi med den enorme udviklingshistorie og Makoto Togashi som den dæmonisk ledende veninde på de mørke stier mod den ultimative forløsning. Man kan vel bare konstatere, at både film, sex og livet er bedst, hvis man går til sagen med enorm intensitet, lyst og vilje til eksperimenter. FACEBOOK