Det var en ret usædvanlig situation. Tirsdag formiddag, børnene var afleveret, mailboksen ryddet, og næste arbejdsopgave lå halvanden time fremme i tiden. Jeg var væk fra kontoret, midt i København, og jeg var sulten. Der var cafeer over det hele.
Tiden var min ven, og jeg besluttede mig for at omfavne øjeblikket.







