Hvis der er noget sted i verden, hvor kunst og politik er smeltet sammen, er det i Rusland.
»Vi har haft politisk kunst i Vesten igen og igen, men det har ikke på nogen måde været så systematisk forfulgt og forsøgt realiseret som i Sovjetunionen«, siger professor i kunsthistorie, dr.phil. Jacob Wamberg fra Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet.
Han mener, at det politiske kan ses som et gennemgående karaktertræk i russisk kunsthistorie.
Fra et feudalt samfund, hvor realismens kunstnere begyndte at male fattige markarbejdere, til revolutionskunst med hammer, segl og stolte arbejdere, der skuer ind i fremtiden.
