Det ene gik, som man havde forventet. Det andet heldigvis ej som forudskikket. For Christian, der måske er Kain i denne bibelsk så ladede serie, endte i kanen med sin bedste vens hustru, mens udsendte August, som altså så må være Abel, slap med skrækken i en åben ildkamp under en patrulje i sin bevæbende udlændighed. Måske var det takket være bønnens kraft.
For mens August gik omkring med tilbageholdt åndedræt og måtte se et af sine soldaterfår udånde, fornam moder Elisabeth, der jo betyder ’Guds løfte’ eller ’Gud er umådelig stor’, at sønnike var i krise. Hvilket selvfølgelig, midt under lørdagsfrokosten med klippet purløg og det hele, får hende til at forlange fællesbøn, så familiens samlede tro kan beames videre til soldaten per himmelsk mellemkomst.
