Han er prins og har en fløjte, der på magisk vis betvinger onde kræfter. Hun er prinsesse og har en hemmelig rosenknop, som den modbydelige troldmand endelig ikke må få til at blomstre, for så er alt tabt.

Det er modigt at prøve at sætte Friedrich Kuhlaus syngespil ’Lulu’ op på en operascene i 2018, efter at det ikke har været vist på Det Kongelige Teater i 180 år. Værkets erotiske symbolik virker på en gang uskyldig og ubehjælpsom, og i det trykte program til forestillingen er instruktør Christian von Götz ude at tale om »den gammeldags, sexistiske historie«, som han i sin aktuelle opsætning har repareret på og gjort til en »psykologisk befrielseshistorie«.