Jeg har tidligere underholdt med min lommefilosofiske tese om, at der findes to slags læsere: dem, der først og fremmest hører teksten for sig som en stemme, og dem, der først og fremmest ser de billeder for sig, som teksten fremmaner. Den litterære tekst genererer en stemme, og den genererer billeder, og vi kan være mest modtagelige for den ene eller anden dimension.

Selv hører jeg helt klart til stemmefolket, men er i de senere år blevet mere opmærksom på billederne og fryder mig ved at lære at se. Nu har en tredje dimension imidlertid meldt sig for mig: Tekster kan også skabe rum. Det gælder navnlig poetiske tekster.