På kvindernes internationale kampdag 8. marts får kunstnerkollektivet Sort Samvittighed premiere på sin tredje forestilling.
Indtil nu har forestillingen været »unavngivet«, som der står på Betty Nansen Teatrets hjemmeside, men uvisheden om, hvad eller hvem det egentlig kommer til at handle om, har ikke påvirket teatergængerne. For her fem måneder inden premieren har teatret solgt 40 procent af de billetter, der er i salg.
»Det er usædvanligt godt. Det gør vi sjældent på de forestillinger vi ved,hvad handler om – på Sort Samvittighed har vi eller publikum absolut intet vidst før nu«, siger teatrets kommunikationschef, Marie Lundgaard.
De ni kvindelige scenekunstnere i Sort Samvittighed har sammen stået bag to af nyere tids største teatersucceser. I 'Hvid Magi' fortolkede de Anne Linnets sange. I 'Tove! Tove! Tove' lod de et helt hold af blonde Tove Ditlevsener tumle sig forfatterens liv, værk og menneskelige erfaringer.
Begge forestillinger har spillet for fulde huse i adskillige sæsoner og modtaget roser og priser. Men i modsætning til de to første kommer Sort Samvittigheds tredje forestilling ikke til at handle om en kvindelig kunstner, fortæller instruktør Elisa Kragerup - der også er nytiltrådt direktør og kunstnerisk leder på Betty Nansen Teatret.
»Det handler om parforhold. For det er jo bare pissesvært at leve sammen med et andet menneske«, siger Elisa Kragerup.
Forestillingens titel bliver derfor 'I et forhold med Sort Samvitttighed'.
»Der er noget vanvittig interessant i, at parforholdet er det sted i tilværelsen, der rummer den største længsel, de største drømme og de største forventninger. Men det er også det sted, hvor vi møder det største slid, den største smerte, de største skuffelser, og hvor vi bliver konfronteret hårdest med os selv – der er jo ikke noget, der kan smadre et menneske så meget, som når et forhold går i stykker, og man ligger i fosterstilling på gulvet uden tro på, at man nogensinde vil kunne rejse sig igen«, siger Elisa Kragerup.
»Der er heller ingenting, der kan gøre os så rasende og frustreret og magtesløs som parforhold. Og samtidig vil vi med forestillingen gerne være med til at hejse et flag for kærligheden og drømmen og tosomheden. For mange af os er der jo stadig ikke noget smukkere end de der par, som har levet sammen i lang tid, og som stadig formår at rumme hinanden. Så der er et eller andet, som alligevel virkelig rammer og rører, når den der tosomhed lykkes«.
Forspil, forhold, vedligehold, udhold
Sammen med de andre kvinder i Sort Samvittighed har Elisa Kragerup overvejet alle mulige emner for forestillingen, fortæller hun.
»Men vi endte med at sige: Hvor er vi selv i livet lige nu? Hvad er det, der optager os? Og så lå svaret lige for«, siger hun, »og jeg tror også, vi mærkede et behov for, at nogen går ud og siger noget af alt det svære ved parforholdet højt. Siger modsætningerne højt. Som det her med, at det menneske, vi skal være allertættest på, samtidigt er det menneske, der ser vores allerværste sider«.
»Vi har også talt om, at der er nogle stadier af kærligheden, som man oplever, når man går ind i en forpligtende relation: Forspil, forhold, vedligehold - og til sidst: udhold!«, siger hun og griner.
Ligesom med de to første forestillinger skriver Sort Samvittighed 'I et forhold med Sort Samvittighed' sammen. Og selv om forestillingen ikke handler om én kvindelig kunstner, så trækker også denne forestilling på en kvindelig erfaringsverden.
For sammen med litteraturforskere har Sort Samvittighed fundet 100 tekster om parforhold skrevet af kvindelige forfattere gennem de seneste 100 år, og det er de tekster, forestillingen er baseret på - selv om det dog ikke er dem alle, der ender på scenen.
»Der er både tekster af kendte forfattere og helt ukendte. Der er grundlæggende bare virkelig mange kvindelige forfattere, der er væsentligt mere ukendte, end de burde være. Og det vil vi også gerne være med til at lave om på«, siger Elisa Kragerup.
De udvalgte tekster kan være et digt af Naja Marie Aidt, en enkelt sætning af Suzanne Brøgger, eller en hel novelle af en ukendt forfatter, som Sort Samvittighed iscenesætter.
»Men grundtanken er, at forestillingen bliver baseret på kollektive betragtninger af kærligheden. Som kvinder har set den igennem 100 år«, siger Elisa Kragerup.
fortsæt med at læse
